Ny politiskole: I løbet af få måneder vil justitsminister Søren Pind på indstilling fra Rigspolitiet og Bygningsstyrelsen afsløre, hvor den kommende politiskole vest for Storebælt skal placeres. Både Esbjerg, Vejen, Kolding, Haderslev og Sønderborg fra det syd- og sønderjyske område vil meget gerne have skolen placeret i deres kommune. Foto: Bax Lindhardt

Dramatisk efterår i vente: Det skal du holde øje med

Dramatisk efterår i vente: Det skal du holde øje med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overblik: Ferien er slut for de fleste, skolerne begynder igen, og en ny politisk sæson går i gang. JydskeVestkysten har kigget nærmere på de mange sager, som kommer til at fylde mediebilledet resten af året. Blandt dem er en tidligere regionsrådsformand og minister, som kan blive tiltalt for embedsmisbrug, en tidligere bankdirektør, der håber på at blive frifundet for sin del af ansvaret for et bankkrak, borgmestre, som håber at få en masse politielever til lige netop deres kommune samt en region, som håber på arbejdsro efter et ganske hektisk år.

Havner den nye politiskole i landsdelen, bliver Carl Holst tiltalt af politiet for at have brudt loven ved at have benyttet en embedsmand til at agere kampagnemedarbejder for sig under valget sidste år og kan Region Syddanmark klare udfordringen med at håndtere ambulancekørslen efter det kaotiske forløb med Bios?

Det er nogle af de sager, som uden tvivl kommer til at fylde spalterne i denne avis og andre af landsdelens medier resten af året. JydskeVestkysten tager en tur rundt i det sydjyske landsskab og ser nærmere på de sager, som vil præge mediebilledet i den sidste del af året.

Tønder Bank

Indtil videre har 2016 været et af de mere rolige år, hvad angår følgerne af Tønder Banks krak i 2012. Mod forventning, kan det tilføjes, for to interessante sager stod faktisk til at blive afgjort inden sommerferien.

Tidligere bankdirektør Mogens Mortensen, der i december sidste år blev idømt en bøde for manglende indgriben omkring en række skrantende lettiske selskaber, havde anket dommen, og Vestre Landsret havde berammet den til juni og juli. Kort før første retsdag blev sagen dog aflyst på grund sygdom. Landsretten oplyser, at den forventer sagen berammet til november.

Både investorer og aktionærer fra den krakkede bank venter med spænding på en endelig afgørelse omkring den tidligere bankdirektørs rolle. Hvis også landsretten finder ham skyldig, vil det være vand på møllen for investorer og aktionærer, har Niels Mengel, formand for Dansk Aktionærforening, udtalt. En dom vil således sætte en streg under, at banken ikke agerede, som den skulle over for kunderne, som dermed er blevet ført bag lyset, lyder rationalet fra foreningen.

En anden af sagens hovedpersoner er Carsten Petersen, der som revisor ved BDO i 2012 gav Tønder Bank en blank påtegning, få måneder før banken krakkede.

I marts 2013 kritiserede Erhvervsstyrelsen den statsautoriserede revisor for at have "udvist en grundlæggende mangel på kritisk sans og ikke have haft grundlag for at afgive en blank revisorpåtegning". Carsten Petersen, der i foråret 2013 fratrådte sin stilling ved BDO, blev derfor indbragt for Revisornævnet, der skal tage stilling til sagen. Den kan ende med en bøde eller i værste fald en frakendelse af retten til at arbejde som revisor i en periode.

Sagen har efterhånden været meget længe undervejs. I sommeren 2015 var meldingen fra Revisornævnet, at en afgørelse var på trapperne. Årsagen til, at den havde trukket ud, var, at også Finanstilsynet havde indbragt Carsten Petersen for nævnet. Herfra lyder det nu, at en kendelse vil ligge klar i september. Herefter skal medlemmerne af nævnet votere, og så vil en endelig afgørelse formentlig blive offentliggjort i november.

Ny motorvej


Transportminister Hans Christian Schmidt (V) vil i løbet af efteråret indlede politiske drøftelser i Folketinget om byggeriet af en helt ny jysk motorvej fra Sydjylland og helt op til nord for Hobro - den såkaldte Hærvejsmotorvej.

Det afslørede den sønderjyske Venstre-minister før sommerferien, da han sammen med Hærvejskomitéen og Vejdirektoratet præsenterede nye beregninger, der viser, at den hårdt belastede E45 vil kunne aflastes med en ny midtjysk motorvej. Og for Hans Christian Schmidt er der ingen tvivl om, hvad løsningen er for at undgå et trafik-kollaps på E45 i fremtiden:

– Vi skal både udvide E45 og have en ny midtjysk motorvej, lyder udmeldingen fra transportministeren.

For få år siden forekom etableringen af Hærvejsmotorvejen som ren utopi, men for at aflaste trafikken omkring især Kolding, Vejle, Aarhus og Aalborg er der ifølge Vejdirektoratet ingen vej uden om både en ny midtjysk motorvej samt en udvidelse af E45.

For det syd- og sønderjyske område er der flere interessante motorvejs-løsninger i spil. Der arbejdes i øjeblikket med fire såkaldte korridor-løsninger, der alle vil blive koblet på E45 enten syd eller nord for Kolding.

Trafikminister Hans Christian Schmidt har ikke villet afsløre, hvilken af de fire løsninger regeringen peger på. Men hans chef, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), valgte tilbage i 2015 under valgkampen at pege på den allervestligste linjeføring, der går uden om Vejle Ådal, og som vil forbinde Billund Lufthavn med resten af motorvejsnettet i Danmark. Derfor blev den sydjyske strækning mellem Lunderskov, Billund og Give også indskrevet i det nuværende regeringsgrundlag som det første sted, der skal undersøges ved anlæggelsen af den nye midtjyske motorvej.

Når Hans Christian Schmidt indleder de politiske drøftelser og placeringen af den nye motorvej til efteråret, er det dog langt fra sikkert, at en aflastning af E45 er lige om hjørnet. For transportministeren skal sammen med de andre politikere ud at finde mellem 15 og 22 milliarder kroner, som en ny motorvej vil koste, og samtidig er der masser af politiske, lokale og naturmæssige interesser, der skal gå op i en højere enhed, inden den nøjagtige rute bliver fastlagt op igennem den jyske højderyg.

Foto: André Thorup
Foto: André Thorup

Ny politiskole


Kampen om den nye politiskole, der skal placeres vest for Storebælt, vil blive afgjort i løbet af de næste måneder.

Det har justitsminister Søren Pind (V) lovet, efter at han før sommerferien igen udskød beslutningen, hvor over 32 kommuner har kæmpet hårdt for at få fingrene i den attraktive skole med de mange arbejdspladser.

Fra det syd- og sønderjyske område er det kommunerne Esbjerg, Kolding, Haderslev, Sønderborg og Vejen, der aktivt har lagt billet ind på politiskolen, hvor det som en del af sidste års politiforlig er planen, at en ny skole skal være parat til at uddanne nye elever fra senest 2018.

Især det seneste halve år har været et uskønt forløb for de mange kommuner, der på grund af uklare meldinger ikke har kunnet få klarhed over, hvad de skal levere for at få politiskolen placeret i netop deres område.

Rigspolitiet meldte tidligt ud i forløbet, at en kommende skole skulle placeres med højst to timers udrykningskørsel fra hovedstadsområdet, så de kommende politielever hurtigt kunne indgå ved eksempelvis akut terrorindsats i København. Dette krav ville favorisere eksempelvis fynske Svendborg samt Kolding og Haderslev, mens mange andre jyske kommuner ville være udelukket.

Derfor meldte Dansk Folkeparti også før sommerferien klart ud, at partiet ikke ville skele til de to timers udrykningskørsel, når skolen skulle placeres. I løbet af foråret fremlagde de syd- og sønderjyske kommuner deres bud på eksisterende bygninger, der ville kunne huse den kommende skole, mens Esbjerg foruden at pege på eksisterende byggeri som den første kommune også tilbød at bygge en helt ny skole.

Derfor kom det som en bombe, da justitsminister Søren Pind (V) kort før sommerferien ikke som lovet traf en beslutning om placeringen af skolen - men derimod udskød afgørelsen.

Søren Pind fortalte i et brev til de 32 interesserede borgmestre, at Rigspolitiet og Bygningsstyrelsen var kommet frem til, at "muligheden for nybyggeri kunne være en god løsning for politiet", og at en afgørelse derfor først ville blive truffet efter sommerferien i år.

Samtidig skar Rigspolitiet feltet ned til blot syv kommuner - nemlig Frederikshavn, Ikast-Brande, Haderslev, Holstebro, Skanderborg, Sønderborg og Vejle - hvis tilbudte bygninger levede op til de opstillede kriterier.

Og dermed er der lagt op til endnu en politiskole-gyser den kommende tid, hvor det vil vise sig, om der bliver peget på enten et nybyggeri, en af de syv kommuner med eksisterende bygninger eller en helt tredje løsning.

På forhånd har Dansk Folkeparti dog udelukket, at partiet vil være med til nybyggeri. En løsning, som også både Socialdemokraterne og de konservative er skeptiske overfor.

Grænsekontrollen


Mange husker sikkert stadig de mange flygtninge, der for et år siden strømmede ind over den dansk-tyske landegrænse og marcherede op ad den sønderjyske motorvej. Og lige siden har grænsekontrollen og flygtninge i den grad været på dagsordenen i både Syd- og Sønderjylland, resten af Danmark og Europa.

De politiske diskussioner om, hvor mange og hvordan vi skal modtage flygtningene, samt omfanget af grænsekontrollen vil derfor også fylde meget i medierne og de politiske diskussioner det kommende efterår. Således har Dansk Folkeparti netop meldt ud, at partiet kræver en række markante opstramninger på udlændinge- og flygtningeområdet i løbet af dette efterår - og blandt andet foreslår Kristian Thulesen Dahl & Co., at grænsekontrollen strammes endnu mere op og gøres permanent.

Efter den store flygtningestrøm, der kom til Danmark sidste år, valgte politikerne den 4. januar i år at indføre grænsekontrollen, og siden er antallet af asylansøgere til Danmark faldet drastisk. Hvor Danmark i starten af året modtog over 600 asylansøgere om ugen, ligger tallet nu stabilt på under eller omkring 100 flygtninge om ugen.

Grænsekontrollen blev i løbet af vinteren og foråret forlænget gang på gang, og på et møde i maj gav de 28 EU-lande lov til, at Danmark og fire andre Schengen-lande kunne forlænge grænsekontrollen i op til seks måneder. Den danske regering valgte 1. juni at forlænge kontrollen ved grænserne frem til den 12. november i år.

Grænsekontrollen har sammen med den omfattende terrorindsats også været med til at sætte politiet under pres, så en række borgernære opgaver er blevet nedprioriteret eller slet ikke løst. Det medførte før sommerferien, at Hjemmeværnet blev sat ind for at aflaste politiet ved de danske grænser. Men dermed stoppede diskussionen om ressourcer til politiet ikke, og Dansk Folkeparti har således flere gange foreslået justitsminister Søren Pind, at også det danske militær burde indsættes langs de danske grænser for at aflaste politiet yderligere.

Trods stor kritik fra mange sider, da grænsekontrollen blev indført, viste en meningsmåling foretaget af JydskeVestkysten før sommerferien, at kontrollen er blevet en succes hos den syd- og sønderjyske del af befolkningen. Et stor flertal på 68 procent af de adspurgte syd- og sønderjyder kaldte således grænsekontrollen for en god idé, og blot 12 procent ønskede faktisk kontrollen afskaffet, mens over en tredjedel - 36 procent - faktisk gerne ville have den gamle, permanente 24 timers kontrol med bevogtning ved alle grænseovergangene indført.

Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glædede sig før sommerferien over, at antallet af asylansøgere var det laveste for en enkelt måned siden 2012.

– Jeg vil sige, at lige nu og her er tingene under kontrol. Der er ingen garanti for, at det forbliver sådan, og derfor holder vi også et skarpt opsyn, sagde Lars Løkke Rasmussen til Ritzau før sommerferien.

Statslige arbejdspladser


Den store udflytning af statslige arbejdspladser fra primært hovedstaden til provinsen er i fuld gang, efter at regeringen for knap et år siden præsenterede Danmarkshistoriens største plan for flytningen af 3.900 arbejdspladser til 38 forskellige byer i Danmark.

I det syd- og sønderjyske område er det Sønderborg, Tønder, Ribe, Esbjerg og Billund, der har fået tilført en del af de mange statslige arbejdspladser.

Sønderborg er den helt store vinder i landsdelen, da størstedelen af NaturErhvervstyrelsen med 370 arbejdspladser flyttes til Augustenborg, mens Tønder også får 20 jobs fra den statslige styrelse. Esbjerg får tilført omkring 100 arbejdspladser med dele af Energistyrelsen og Energinet.dk, mens Ribe får 65 arbejdspladser med oprettelsen af Færdselsstyrelsen i domkirkebyen. Endelig får Billund 16 arbejdspladser, da Børnerådet flytter til byen.

En af de store knaster i forbindelse med de mange udflytninger vil være, hvor mange eller få københavnske medarbejdere, der vælger at flytte med til provinsen. Hos Færdselsstyrelsen, der skal til Ribe, er det således blot fem medarbejdere, der har valgt at flytte med deres arbejdsplads, hvor det derfor har været nødvendigt at finde andre ingeniører, jurister og administrativt personale til de øvrige 60 arbejdspladser. Og det skaber problemer, fordi styrelsen mister erfaring og kompetencer:

– Vores store udfordring har været et finde medarbejdere med de rette tekniske kompetencer. Der er rift om de folk, men her har det også været positivt at se så mange ansøgere, har kontorchef Jesper Høgh Bach fra Færdselsstyrelsen således fortalt til JydskeVestkysten, efter at styrelsen fik 238 ansøgninger til fire jobopslag.

At mange dropper at flytte til Jylland viste en rundringning foretaget af Politiken til de forskellige myndigheder, der fortalte, at foreløbig har 812 ansatte i staten opsagt deres stillinger, siden regeringen annoncerede, at de skulle flyttes til provinsen.

NaturErhvervstyrelsen i Augustenborg er således en af de lokale styrelser, der allerede har varslet længere sagsbehandlingstider på grund af udflytningen og tabet af erfarne medarbejdere, der har fundet andet job i hovedstadsområdet og derfor ikke flytter med til Sønderjylland. Blot otte af de 85 medarbejdere, der lige nu arbejder for styrelsen på det gamle slot i Augustenborg, er således medarbejdere, der er flyttet fra København til Sønderjylland.

Før sommerferien meldte styrelsen også ud, at den prioriterede at kunne udbetale den livsvigtige landbrugsstøtte til tiden, mens en lang række andre områder den kommende tid ville blive nedprioriteret på grund af ressource- og mandskabsmangel:

– Vi gør, hvad vi kan, for at flytningen berører landmænd, fiskere og andre, der modtager tilskud fra os, mindst muligt, men det kan desværre ikke undgå at få konsekvenser for nogle, forklarede Jette Petersen, der er direktør i NaturErhvervstyrelsen, og tilføjede:

- De længere sagsbehandlingstider skyldes, at medarbejdere - inden for visse områder - har fået nye job meget hurtigt. Og at vi har mistet en del nøglepersoner. Samtidig tager det tid at rekruttere og oplære så mange nye medarbejdere i et forholdsvis komplekst område, forklarede hun.

Region Syddanmark


Det seneste år har været noget nær et mareridt for Region Syddanmark, der ellers havde levet en relativ fredsommelig tilværelse indtil da. Efter mange år med brede budgetforlig og en markant leder i form af Carl Holst (V) blev netop han startskuddet til en ekstrem turbulent tid, da det i september kom frem, at en kommunikationsmedarbejder angiveligt havde bistået Carl Holst med dennes valgkamp i sommeren 2015.

I november konkluderede Statsforvaltningen, at bistanden var ulovlig, og den tidligere regionsrådsformand blev politianmeldt af regionen, hvor et flertal i forretningsudvalget få dage forinden havde udtrykt mistillid til sundhedsdirektør Jens Elkjær, som derefter trådte tilbage. Det var kulminationen på flere negative sager med direktøren i centrum.

Samtidig havde sagen om Carl Holst tegnet et billede af, at flere andre tidligere direktører ikke havde grebet ind trods flere advarsler om, at Carl Holst angiveligt forsøgte at presse ansatte til opgaver, som ikke var regionsrelateret. Balladen om topledelsens ageren fik flere politikere til at bruge udtrykket "en syg kultur" om topchefernes opførsel.

Den nye regionsrådsformand, Stephanie Lose (V), forklarede til nytårskuren i regionshuset i begyndelsen af januar, at hun så frem til et mindre stormfuldt 2016. Selvom man dårligt troede det muligt, er Venstre-kvindens ønske ikke gået i opfyldelse, og 2016 vil ligeledes blive et år, som langt fra kan betragtes som roligt i regionshuset.

Godt hjulpet på vej af en samarbejdspartner i form af ambulanceoperatøren Bios, som med eksempelvis rodede og deciderede misvisende fakturaer langt fra har gjort livet let for regionens ansatte. I begyndelsen af juli måtte regionen erkende, at den ved en fejl havde udbetalt 31,6 millioner kroner til Bios uden at opdage det. En redegørelse viste efterfølgende, at regionen dermed havde ydet kunstigt åndedræt til det skrantende ambulanceselskab, som blev begæret konkurs i slutningen af juli. Regionen overtager ambulancedriften mandag den 15. august. En stor opgave i sig selv, og efter balladen om Bios er offentlighedens interesse - og dermed presset udefra - bestemt ikke mindre.

Regionerne er truet af lukning, og Venstre-regeringen har opstillet en række krav - senere omdøbt til pejlemærker - som de fem regioner skal leve op til i denne valgperiode. Godt nok vedrører kravene konkrete målbare forhold som behandlingstid og overbelægning, men med den politiske skepsis over for regionerne gør de nok stadig klogt i at begrænse antallet af negative historier, som vil være vand på møllen for kritikerne af regionerne. Sagt med andre ord: Ønsket om arbejdsro er udtalt i både regionsrådet og på direktionsgangen.

Togfonden


Da et flertal på Christiansborg i januar 2014 skrev under på "Togfonden DK", var der jubel i store dele af landet. Ud over en timemodel, der skulle sikre lyntog mellem landets største byer, var der lagt op til forbedringer på jernbaneskinnerne i det meste af landet. I Sydjylland var der udsigt til togdrift til og fra Billund til stor glæde for blandt andet lufthavnen, passagerer fra Esbjerg ville kunne nå København på to timer, og rejsende mellem Tønder og Bramming kunne se frem til markant lavere rejsetid.

I dag - to et halvt år efter - er smilene stivnede. Venstre-regeringen, som ikke står bag Togfonden, mener, at størstedelen af finansieringsgrundlaget til Togfonden er væk. Årsagen er en oliepris, som er raslet ned i flere år. Da øget beskatning af olien ligger til grund for finansieringen af togprojekterne, må mange projekter i den danske jernbane derfor droppes, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Flere partier bag Togfonden anerkender slet ikke regeringens skøn, da olieprisen kan udvikle sig opad de næste mange år, lyder det.

Parterne bag togaftalen skal snart mødes med finansministeren igen, men på forhånd er forhandlingsklimaet lunkent. I den røde blok undrer man sig således over, at Dansk Folkeparti ikke bakker op om den fulde aftale, som partiet var med til at indgå. Partiet har således sået tvivl om den nye bro over Vejle Fjord, som er forudsætningen for timemodellen mellem de største byer. Intern uenighed i kombination med en tvivlsom finansiering gør, at blandt andre de sydjyske togprojekter kan have meget lange udsigter.

Carl Holst


For et år siden var han nyudnævnt forsvarsminister og nyvalgt folketingsmedlem med det højeste personlige stemmeantal blandt Sydjyllands Storkreds Venstre-kandidater ved valget den 18. juni 2015. I dag er det nok usikkert, om han overhovedet ville blive valgt, hvis der var folketingsvalg.

Efter at Statsforvaltningen konkluderede, at den bistand, som en kommunikationsmedarbejder havde ydet Carl Holst under dennes valgkamp, var ulovlig, besluttede 40 ud af 41 af hans tidligere kolleger i regionsrådet at politianmelde Venstre-manden. Få dage efter tog Carl Holst orlov. Selvom han har været tilbage på Borgen siden marts, er hans position utvivlsomt en plads langt tilbage i folketingssalen.

Som JydskeVestkysten fortalte lørdag, er der ikke udsigt til en snarlig afklaring af politiets efterforskning. En afgørelse forventes først om "en række måneder", som politiet oplyste til avisen. Politiet holder kortene tæt ind til kroppen, men en del af efterforskningen drejer sig om de mange mails, som kommunikationsmedarbejderen, Christian Ingemann Nielsen, sendte fra sin arbejdsmail under valgkampen.

Statsforvaltningen har på baggrund af disse mails vurderet, at Carl Holst overtrådte reglerne ved at gøre brug af bistand fra en regionsansat til sin valgkamp. Politisagen er stadig en mulighed for at få en smule oprejsning og dermed et skub tilbage mod inderkredsen i partiet. Derfor er nyheden om endnu mere ventetid absolut dårligt nyt for Carl Holst.

Når året er omme, kan han være tiltalt og dermed endnu længere fra magtens centrum, eller han kan have politiets ord for, at hans ageren i regionen ikke umiddelbart er ulovlig i juridisk forstand. Carl Holst ser om nogen frem til resten af 2016 med spænding.

Foto: Torben Glyum
Foto: Bax Lindhardt
Foto: Photographer: Jakob Fynsk

Dramatisk efterår i vente: Det skal du holde øje med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce