Dommen over VUC Syd udskydes igen: Styre får mere tid

Det mildertidige styre får en ekstra uge til at afklare VUC Syds fremtid. Arkivfoto: Jacob Schultz

Dommen over VUC Syd udskydes igen: Styre får mere tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den endelige redegørelse fra det midlertidige styre på skandaleramte VUC Syd er endnu engang udskudt.

Frist: Det midlertidige styre på VUC Syd bliver alligevel ikke færdigt med dets redegørelse 15. januar. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) har nemlig endnu engang valgt at udsætte fristen, så redegørelsen nu i stedet afleveres 22. januar. Det fremgår af et brev, som JydskeVestkysten er i besiddelse af, fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) til medlemmerne af Folketingets undervisningsudvalg.

I brevet fremgår det, at årsagen til udskydelsen er, "igangværende og endnu ikke afsluttede drøftelser/forhandlinger med kreditorer og interessenter om VUC Syd." Dermed får det midlertidige styre, som Undervisningsministeriet indsatte i stedet for VUC Syds bestyrelse i september, en uge mere til at afklare mulighederne for VUC Syds fremtid.

Det er ikke første gang, at styret får mere tid til oprydningen på den skandaleramte skole. I oktober fik styret forlænget fristen med tre måneder.

- Der pågår en masse drøftelser med kreditorer og kommuner, og derfor har vi brug for lidt mere tid, siger formand for det midlertidige styre Laust Joen Jakobsen.

Sagen kort
  • Sagen om VUC Syd begyndte i juni sidste år med en historie om en dyr studietur til USA for bestyrelsen og den øverste ledelse. To dage senere valgte den daværende direktør, Hans Jørgen Hansen, at fratræde sin stilling.
  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) afsatte 11. september i år bestyrelsen på VUC Syd, som dermed kun nåede godt fire måneder på posten.
  • Stuk mente ikke, at planen for genopretning af den økonomisk trængte uddannelsesinstitution var tilstrækkelig.
  • Samtidig havde VUC Syd ikke informeret Stuk om de økonomiske problemer, da det stod bestyrelsen klart i begyndelsen af juli.
  • Stuk indsatte derpå et midlertidigt styre på fire personer, som frem til 22. januar skal afklare VUC Syds fremtid.
  • Styret skal blandt andet danne sig et overblik over VUC Syds likviditetsbehov og sikre, at der er penge til driften.

Salg af bygninger

I arbejdet med at forsøge at sikre fortsat drift for den økonomisk trængte skole har det midlertidige styre blandt andet besluttet, at alle VUC Syds bygninger skal sælges. Men Laust Joen Jakobsen afviser, at det er for at gennemføre et salg, at fristen nu er udsat.

- Vi har ikke solgt alle bygninger inden den 22. Det tør jeg godt garantere.

Han fortæller, at VUC Syd endnu ikke har gennemført salg af nogle af bygningerne, men at bygningssalg netop var et af hovedemnerne ved et bestyrelsesmøde onsdag. Han ønsker ikke at kommentere processen omkring salget af bygninger yderligere.

På Christiansborg er der forståelse for, at styret nu beder om lidt mere tid til at afklare VUC Syds fremtid.

- Det er heldigvis kun en uge, og de har jo en god grund til at udsætte fristen. Jeg har respekt for, at det midlertidige styre skal gøre sit arbejde ordentligt, siger folketingsmedlem Jesper Petersen (S) fra Haderslev.

Usikkerhed

Han opfordrer dog til, at politikerne hurtigt sætter sig sammen for at diskutere mulighederne for VUC Syds fremtid.

- Når rapporten kommer, er det vigtigt, at vi hurtigst muligt får politiske forhandlinger om en afklaring for VUC Syd, så den usikkerhed, der er nu for både kursister og medarbejdere, kan blive løsnet op, siger han.

Undervisningsministeren har indkaldt til møde om VUC Syd 23. januar.

Dommen over VUC Syd udskydes igen: Styre får mere tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce