Der er liv i klaphatten


Der er liv i klaphatten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VM-forberedelse: Roliganklubben vil ikke sælge klaphatten mere, fordi den er et skældsord. Men der er stadig salg i den løjerlige hat, og opfinderen bruger masser af penge på at forsvare patentet og ophavsret.

Selv om den rød-hvide klaphat bliver et sjældent syn ved VM i Sydafrika, er klaphatten stadig med i totalforsvaret af det danske VM-hold foran tv-skærmene til sommer.

Roliganklubben har længe forsøgt at lægge klaphatten død, men meget tyder på, at den ikke er så nem at slippe af med.

Netfirmaet Guleroden.dk solgte efter eget udsagn mellem 300 og 400 klaphatte sidste år, og den danske patentindehaver af klaphatten, Rene Sørensen, fører til stadighed advokatsager mod forskellige kopiprodukter af klaphatten for at forsvare patent og ophavsret.

Død mange gange
– Den er erklæret død mange gange, men hver gang har den det med at dukke op igen. Allerede i 1986 kom den med på en museumsudstilling for første gang, men da vi så vandt EM i '92 fik den fuld skrue igen, siger klaphattens vogter, Rene Sørensen, der ind imellem har haft hele huset på Amager fyldt med klaphatte.

Han har gennem tiden solgt mere end en halv million klaphatte, og har været gennem tre-fire retssager plus bunker af henvendelser via advokat til forhandlere af pirat-klaphatte i Danmark.

– Det er træls at skulle holde øje med den slags og koster mange penge, siger Rene Sørensen.

Roligan-formanden Thomas Groth holder dog fast i, at klaphatten er sendt på pension, selv om Roliganklubben solgte den gennem mange år.

Et skældsord
– Klaphat er blevet et skældsord, og vi har ingen, der spørger efter den mere, siger Thomas Groth.

Han er ikke helt på linje med lokalformand for Roliganklubben i Kolding Hans Jørgen Nielsen.

– Jeg synes, det er synd, at Roliganklubben officielt har afskaffet klaphatten. Den er det modsatte af at være hooligan, og i dag kan man jo knapt nok tage et barn med til klubfodbold, fordi der er kommet så meget vold, siger Hans Jørgen Nielsen.

Klaphatten
Den danske udgave af klaphatten er udformet i 1981 af multikunstneren Peter Wendelboe, der i perioden 1978-1988 designede en lang række morsomme hatte og andre skøre beklædningsgenstande, der blev fremstillet som hjemmeindustri af nordjyske skolepiger og solgt i gavebutikker landet over.

De første klaphatte var udført i mange forskellige farver og havde ikke noget med fodbold at gøre.

Patent
Først under europamesterskaberne i 1984, hvor det danske fodboldlandshold gik fra sejr til sejr, overtog Rene Sørensen ideen og lancerede den som en fodboldhat i rød-hvide farver og tog patent.

Skældsord
En »klaphat« er med tiden også blevet et slangudtryk for en mindre begavet eller usmart person.

Der er liv i klaphatten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce