Dansk firma mister milliard-ordre på Apple-aflysning i Aabenraa

Foto: Ritzau Scanpix

Dansk firma mister milliard-ordre på Apple-aflysning i Aabenraa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Apples exit i Aabenraa går hårdt ud over den danske entreprenørkoncern MT Højgaard. Selskabet går glip af en ordre på 1,9 milliarder kroner, lød det i en fondsbørsmeddelelse onsdag.

Aflysning: Når en gigant som Apple dropper et gigantisk byggeri på dansk grund, skaber det ringe i vandet i det ganske land.

Det har den danske entreprenørkoncern MT Højgaard fået at mærke. Tirsdag eftermiddag stod det klart, at Apple har aflyst planerne om at opføre et stort nyt datacenter i Kassø ved Aabenraa, og dermed mister MT Højgaard en ordre på 1,9 milliarder kroner. Det oplyste selskabet i en meddelelse til fondsbørsen onsdag formiddag.

- Vi er ærgerlige over, at projektet uden for Aabenraa indstilles, men vi glæder os over en fortsat positiv relation til bygherren og vores stærke position i det fortsat attraktive marked for datacentre, skriver administrerende koncerndirektør Anders Heine Jensen i en mail til JydskeVestkysten.

Oven på meddelelsen onsdag formiddag faldt selskabets aktie 2,7 procent til 73,5 kroner. Men selskabet maner investorerne til ro. Den tabte ordre forventes nemlig ikke at påvirke virksomhedens finanser, og således fastholder MT Højgaard forventningerne til 2019 om en omsætning på syv milliarder kroner og et driftsresultat i niveauet 75 millioner kroner.

- Selvom der var tale om en stor ordre, havde den en lang produktionstid på tre til fire år. Derfor påvirker ophævelse af ordren ikke vores forventninger til 2019 eller bemandingen i MT Højgaard i den kommende periode, skriver Anders Heine Jensen i mailen til avisen.

Ved udgangen af årets første kvartal udgjorde koncernens samlede ordrebeholdning 8,8 milliarder kroner.

Dansk firma mister milliard-ordre på Apple-aflysning i Aabenraa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce