Dansk Folkeparti vil forhindre udlændinge i at købe husbåde

I Marina Minde ved Egensund og Marina Toft ved Gråsten ligger der allerede otte husbåde tilsammen. Det er planen, at det antal skal vokse til 20. Foto: Claus Thorsted

Dansk Folkeparti vil forhindre udlændinge i at købe husbåde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den regel, der forhindrer udlændinge i at købe sommerhus i Danmark, bør også gælde for husbåde, mener Dansk Folkeparti.

Udlændinge: Tyskere, nordmænd og andre udlændinge, der måtte have lyst til at købe en feriebolig i Danmark, skal ikke kunne omgås de eksisterende regler ved at købe et flydende eksemplar.

Det mener Dansk Folkepartis bolig- og bygningsordfører, Mette Dencker.

- Udlændinge skal ikke kunne bosætte sig på dansk grund, medmindre de opfylder gældende krav, siger hun med henvisning til sommerhusreglen, der dikterer, at udlændinge som udgangspunkt ikke må købe sommerhus i Danmark.

JydskeVestkysten har de seneste dage beskrevet, at flere havne i Syd- og Sønderjylland satser på husbåde, efter der er kommet klarere regler på området. Det betyder, at både danskere og udlændinge får bedre mulighed for at realisere drømmen om at have et helårs- eller feriehus på vandet, for der er intet, der forhindrer udlændinge i at købe en husbåd til feriebrug. Mommark Marina på Sydals beretter om stor efterspørgsel fra især tyskere.

- Der skal gælde de samme regler for husbåde som for sommerhuse, for det er samme problematik, siger Mette Dencker.

Presser priser op

Mens Liberal Alliance har forsøgt at få sommerhusreglen afskaffet, fordi de mener, den er skadelig for økonomien, har Dansk Folkeparti stået hårdt fast på, at den skal bevares. Det skyldes blandt andet, at partiet frygter, at udlændinge presser priserne op, og det samme gør sig gældende for husbåde, understreger Mette Dencker.

- Udlændinge kan gå ind og presse et marked, så det bliver ubetaleligt. Udlændinge vil højst sandsynligt ikke bo på husbåden hele året, og så bidrager de ikke til lokalsamfundet på en positiv måde, siger hun.

Generelt glæder hun sig over, at flere får øjnene op for den alternative boform, fordi det ifølge hende kan få nogen til at flytte til de tyndere befolkede områder. Men hun vil holde øje med, om salget til udlændinge tager overhånd.

- Vi skal sikre, at det harmonerer. Det kan sagtens være, at det bliver nødvendigt at reagere, siger hun.

Dansk Folkeparti vil forhindre udlændinge i at købe husbåde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce