Carl Holst-efterfølgeren fundet: Bestyrelsens favorit vandt kampvalget i Venstre

Tom Eriksen (V) lagde i sin præsentation af sig selv stor vægt på, at han vil arbejde for bedre forhold for små- og mellemstore virksomheder, hvis han bliver valgt til Folketinget. Foto: André Thorup

Carl Holst-efterfølgeren fundet: Bestyrelsens favorit vandt kampvalget i Venstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med hånden på hjertet tror den nyvalgte folketingskandidat Tom Eriksen på, at han kan opnå valg til det danske parlament. Mandag aften blev han valgt som Venstres kandidat i Esbjerg Omegn, hvor han skal efterfølge Carl Holst.

Valg: Det blev en sikker sejr til bestyrelsens mand. Mandag aften skulle Venstre i Esbjerg Omegn vælge ny folketingskandidat efter Carl Holsts (V) beslutning om at sige farvel til politik.

Med godt to tredjedele af stemmerne blev det en relativt sikker sejr til den 59-årige revisor Tom Eriksen. Den mand, som partiets kredsbestyrelse havde peget på i begyndelsen af måneden. Hans modkandidat var næstformanden for Venstre i Esbjerg, Klaus Sandfeld, som cirka to uger før opstillingsmødet meldte sig på banen.

- Det er ingen hemmelighed, at det er meget nyt for mig at gå ind i en politisk valgkamp. Jeg er meget beæret over tilliden. Det er et kæmpe arbejde, jeg nu skal sætte i gang - stemmerne kommer ikke af sig selv. Men jeg lover jer, at jeg vil gøre en indsats, rejste Tom Eriksen sig og sagde kort efter, at stemmerne, 49 til Tom Eriksen, 21 til Klaus Sandfeld og to blanke, var talt op.

Sagen kort
  • I begyndelsen af august fortalte Carl Holst (V) i et interview med Avisen Danmark, at han stopper i politik efter næste folketingsvalg.
  • I maj sidste år blev han ellers genvalgt som Venstres folketingskandidat i kredsen Esbjerg Omegn. Efter skandalesagerne mod den tidligere minister og formand for Region Syddanmark valgte 12 ud af 37 V-folk til opstillingsmødet at stemme blankt i protest.
  • Det efterlod kredsen uden en folketingskandidat til det valg, der seneste skal afholdes i juni 2019.
  • Tidligere i oktober pegede en enig kredsbestyrelse på Tom Eriksen som partiets kandidat. Cirka to uger senere meldte Klaus Sandfeld sig på banen som modkandidat.
Tom Eriksen (t.v.) modtog 49 stemmer. To fremmødte valgte at stemme blankt, mens modkandidaten Klaus Sandfeld fik 21 stemmer. Foto: André Thorup

Tror på muligheden

Hverken han eller modkandidaten Klaus Sandfeld har nogen lang politisk erfaring i rampelyset. Tom Eriksen har ikke tidligere været opstillet til hverken regionen, byrådet eller Folketinget, og Klaus Sandfelds eneste erfaring var en mislykket valgkamp til kommunalvalget sidste år, hvor han ikke blev valgt ind.

Han ønskede efterfølgende Eriksen tillykke og held og lykke med den kommende valgkamp. Og den valgkamp vil Tom Eriksen gå ind til med tro på, at det kan lade sig gøre at blive valgt ind.

- Jeg har det fantastisk. Det bliver svært at opnå valg til Folketinget, men jeg vil gå efter det, sagde han til avisen efterfølgende.

Hånden på hjertet. Tror du på, at det er realistisk?

- Ja. Ubetinget. Det handler om, om der er nogen, der vil lytte til budskabet, sagde han.

Klaus Sandfeld (V) meldte sig på banen som modkandidat til Tom Eriksen to uger efter, at Venstres kredsbestyrelse havde peget på sidstnævnte i begyndelsen af oktober. Foto: André Thorup

Havde gerne set Holst fortsætte

Allerede inden afstemningen tegnede der sig et billede af, at Tom Eriksen var de fremmødtes favorit, da han modtog to anbefalinger sammenlignet med ingen til Klaus Sandfeld. Blandt Eriksens støtter var byrådsmedlem i Esbjerg, Britta Bendix (V).

- Der mangler politikere i Folketinget, som ved, hvad de taler om. Jeg bliver her overbevist om, at Tom ved, hvad han taler om, og det bliver afgørende for, hvor jeg sætter mit kryds i aften, sagde hun om Tom Eriksen, som gennem de seneste 30 år som statsautoriseret revisor og skattepartner i Deloitte har rådgivet det lokale erhvervsliv.

Opstillingsmødet blev indledt af partiets fungerende formand i kredsen, Laurids Schack, som fortalte, at han stod foran forsamlingen med en blandet følelse.

- Jeg havde gerne set, at Carl Holst havde fortsat. Men han meddelte, at han ville prøve noget andet, sagde Laurids Schack.

Og prøve noget andet kommer også Venstre til. Folketingskandidaten til valget næste år hedder Tom Eriksen og ikke Carl Holst.

Mandag aften var der opstillingsmøde i Venstre i Esbjerg Omegn. Her skulle partiet vælge ny folketingskandidat, da Carl Holst (V) har meddelt, at han stopper i politik.Foto: André Thorup

Annonce
Annonce