Borger til grænsehegnsdebat: Hvem skal vedligholde hegnet på tværs af min ejendom?

Det var spørgelystne borgere, der mandag aften var mødtd til til debatmøde om vildsvinehegn i Aabenraa. Foto: Ludvig Dittmann

Borger til grænsehegnsdebat: Hvem skal vedligholde hegnet på tværs af min ejendom?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vildsvinehegn eller ej? Det var mandag aften til debat på VUC Syd i Aabenraa, hvor langt fra alle var enige om, hvordan man bedst kommer truslen om den afrikanske svinepest til livs.

JV Direkte: Der skal gøres noget ved problemet med den afrikanske vildsvinepest. Så langt var de to debatterende, folketingsmedlem Peter Kofod Poulsen (DF) og formand for det tyske mindretal Hinrich Jürgensen, enige. Hvordan, det skal ske, på egen hånd eller i samarbejde med Tyskland, og hvordan, det skal vedligeholdes, var en helt anden sag.

- Vi skal beskytte vores landbrug. Det er et erhverv, der hvert år indbringer mange milliarder til Danmark, og det skal vi værne om. Vi kan ikke bare regne med, at Tyskland eller Polen håndterer udfordringen med vildsvinepest. Vi er nødt til selv at gøre noget aktivt, lød det blandt andet fra Peter Kofod Pooulsen, og det blev skarpt fulgt op af hans modpart:

- Danmark skal gøre noget, men det løser ikke problemet med pesten, at vi ikke samarbejder med vores nabolande. Hvis der først kommer svinepest på den modsatte side af grænsen, tror jeg ikke på, at vi kan holde det ude af Danmark, heller ikke med et hegn, sagde Hinrich Jürgensen, og så var debatten ellers skudt igang.

Om vildsvinehegn
Regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjorde den 22. marts en politisk aftale, hvor de vil bygge et hegn ved den dansk-tyske grænse for at holde vildsvin og den afrikanske svinepest ude. Hegnet bliver 68 km langt, 1,5 meter højt og graves cirka 50 centimeter ned i jorden. Det vil koste cirka 70 millioner kroner. Der er aldrig blevet konstateret et tilfælde af afrikansk svinepest i Danmark. Der har været udbrud i Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet og Rumænien. Udover hegnet indeholder den politiske aftale blandt andet også et lovforslag om skærpelse af bødeniveauet ifht. lovovertrædelser, der har relation til smitterisiko for afrikansk svinepest, intensivering af informationskampagner ifht. smittebeskyttelse og madaffald og øget regulering af vildsvin.
Det var både svineproducenter og bekymrede borgere bosiddende på grænsen, der var mødt op til debatmøde. Foto: Ludvig Dittmann
Det var både svineproducenter og bekymrede borgere bosiddende på grænsen, der var mødt op til debatmøde. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann/Foto: Ludvig Dittmann

Et spørgsmål om vedligehold

Blandt de fremmødte var bekymringerne mange, og der blev spurgt ivrigt ind til, hvordan det i fremtiden skal sikres, at det mulige hegn også bliver vedligeholdt.

- Jeg bor på grænsen, og jeg har gjort det stort set hele mit liv. Jeg har set, hvad der skete med det kreaturhegn, der blev opsat i 1980'erne. Det mistede den politiske interesse kort efter, og nu står det bare og forfalder. Hvem skal vedligeholde hegnet på tværs af min ejendom, lød kritikken fra en borger.

- Selvfølgelig skal hegnet også vedligeholdes. Jeg siger gerne her, at jeg tager det op på mødet i folketingsgruppen i morgen, lød det forsikrende svar fra Peter Kofod Poulsen.

- Det, synes jeg, lyder lovende, for lige nu står der nemlig ikke meget om vedligehold i aftalen ud over de første fem år, blev der skudt igen fra Hinrich Jürgensen.

Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann/Foto: Ludvig Dittmann

Den grønne knap

Et par danske svineproducenter var desuden mødt op til mødet, og de lagde ikke skjul på, hvordan de står i den verserende debat.

- Vi gør rigtig meget allerede for at forhindre, at vildsvinepesten kommer til Danmark. Alle lastbiler bliver vasket ekstra. Der bliver uddelt madpakker til chaufførerne ved grænsen, så de ikke tager pesten med herop i madvarer, men bliver det først en realitet, at pesten krydser grænsen, kommer det til at koste. Jeg håber derfor, at man vil lytte til, hvad erhvervet siger, lød det blandt andet.

En kommentar, der blev taget godt imod hos begge parter.

- Det vil være en katastrofe, hvis svineproduktionen bliver påvirket af svinepest, så der skal naturligvis gøres noget, men et grænsehegn er helt hen i hegnet. Der skal samarbejdes på tværs, hvis problemerne skal løses, lød det fra Hinrich Jürgensen, mens Peter Kofod Poulsen erklærede sig enig i sin modparts første påstand.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi skal have et hegn. Jeg kommer til at trykke på den grønne knap i folketingssalen, når der skal stemmes, og det bliver et hårdt tryk, sagde Peter Kofod Poulsen.

Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann/Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann/Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann/Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann/Foto: Ludvig Dittmann

Borger til grænsehegnsdebat: Hvem skal vedligholde hegnet på tværs af min ejendom?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce