Billund Lufthavn slog igen passagerrekord

Flere lægger an til landing i Billund. PR foto

Billund Lufthavn slog igen passagerrekord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fortsat stigende vækst i Billund Lufthavn. Flere destinationer og flere fyldte fly gav 389.985 passagerer i august.

Billund: Fly-skam og trusler om skat på flyrejser gør ikke indtryk i Billund Lufthavn. Her strømmer flypassagererne fortsat til viser tal fra august. Der er nemlig slået rekord. Igen. I forhold til august sidste år har der været 8,7 procent flere passagerer igennem Billund Lufthavn. I alt har august budt velkommen til 389.985 passagerer.

Billund Lufthavns administrerende direktør Jan Hessellund glæder sig over, at væksten fortsætter:

- For at vi kan vækste, er det naturligvis en forudsætning, at flyselskaberne også vækster. Der kommer ikke flere passagerer, hvis vi ikke får nye flyselskaber til at lande i Billund Lufthavn eller får flere ugentlige afgange fra eksisterende flyselskaber. Heldigvis har vi fået mange rutenyheder i år - faktisk 15 af slagsen, hvilket betyder, at jyder og fynboer får lettere og hurtigere ved at rejse ud, og udlændinge får større mulighed for at flyve direkte ind til Vestdanmark.

Nye regionale ruter

Over 110.000 passagerer benytter sig af Billund Lufthavns regionale ruter, og det er en stigning fra august sidste år på næsten 20 procent. Det skyldes bl.a. seks nye regionale ruter til eksempelvis Wien og Edinburgh. Men derudover er der ligeledes ruter, der har fået væsentligt større kapacitet.

Badeferie med sol og paraplydrinks er mere populært i august 2019 end samme måned sidste år. Helt præcis har der været 4,5 procent flere ferierejsende igennem lufthavnen, hvor det specielt er det græske og egyptiske marked, der driver væksten. Samlet set benyttede cirka 140.000 passagerer de mange direkte fly til solen.

Billund Lufthavn slog igen passagerrekord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce