Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Banedanmark vurderer sikkerheden på farlige stationer

Banedanmark er i gang med at vurdere samtlige perronovergange på de danske stationer. Efterfølgende kan det bruges til at se på, hvor det er smartest at forbedre sikkerheden.Arkivfoto: Martin Wilde

Banedanmark vurderer sikkerheden på farlige stationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Banedanmark er lige nu i gang med at udregne sandsynligheden for, at der sker en ulykke i perronovergangene på de danske stationer. Det skal være med til at prioritere stationerne, så pengene bliver brugt der, hvor de giver mest sikkerhed.

Vurdering: Hvor stor er sandsynligheden for, at der sker en ulykke i perronovergangen på Tjæreborg Station? Det spørgsmål er Banedanmark i gang med at undersøge. Som noget helt nyt udregner Banedanmark nemlig sandsynligheden for, at der sker en ulykke i perronovergangene på de danske stationer. Det henviser transportministeren, Ole Birk Olesen (LA), til i et svar til Enhedslistens Henning Hyllested.

Tidligere har Banedanmark lavet en kvalitativ vurdering af sikkerheden på stationerne. Men for bedre at kunne sammenligne perronovergangene med hinanden bliver det nu til et risikotal. Det fortæller Martin Harrow, områdechef for kvalitet og sikkerhed hos Banedanmark. Derefter kan man bedst vurdere, hvor der er behov for at forbedre sikkerheden.

- Planen er, at vi skal bruge de penge, der er til rådighed til sikkerheden på den bedst mulige måde, så vi får mest sikkerhed for pengene, siger han.

Banedanmark ændrer køreplan efter dødsulykke
Sagen kort
I august døde en 15-årig dreng på Tjæreborg Station, da han blev ramt af et gennemkørende tog. Blot to uger tidligere var det samme sket for en 17-årig dreng på Bred Station på Fyn.De to dødsulykker fik transportminister Ole Birk Olesen (LA) til at kræve en redegørelse fra Banedanmark. Den viste, at der de sidste fem år havde været 105 lignende nærvedshændelser.

Flere har udtrykket ønske efter mere sikkerhed på stationer, hvor passagerer skal igennem perronovergange. Blandt andet sendte borgmester i Esbjerg Kommune, Johnny Søtrup (V), et brev til Banedanmark på vegne af hele byrådet.

Banedanmark havde fra starten meldt ud, at sikkerheden var i orden. Men blot et par dage efter brevet fra Esbjerg satte Banmedanmark yderligere skiltning op og ændrede på køreplanen, så der ikke er gennemkørende tog og passagerudveksling samtidig.

Ikke kun risikotallet

Udover blot at se på, hvordan en station er indrettet i dag, forsøger Banedanmark også at udregne effekten af flere sikkerhedsforanstaltninger. Dermed kan Banedanmark vurdere om ekstra sikkerhedsforanstaltninger også vil gøre perronovergangen væsentligt sikrere.

Banedanmark vil dog ikke udelukkende kigge på risikotallet. Ifølge Martin Harrow er alle stationer ikke sammenlignelige, derfor bliver der fortsat kigget på andre faktorer, når Banedanmark skal vurdere, hvilke stationer der har behov for bedre sikkerhed. Derfor bliver det ikke nødvendigvis de stationer, der scorer højst - og dermed er farligst - der bliver brugt penge på at forbedre.

- Det er ikke nødvendigvis de tre øverste, vi kommer til at gøre noget ved, men måske nummer et, fem og syv, fordi vi er nødt til også at tage de forhold ind, der er svære at rumme i et risikotal, forklarer Martin Harrow.

Banedanmark forventer, at rapporten er klar i løbet af i år, hvorefter der kan tages stilling til konkrete løsninger.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark