Aviser får hæder for grænseoverskridende dækning

JydskeVestkysten og Flensburger Tageblatt hædres for sit samarbejde med artikler på tværs af grænsen siden 2013 i samarbejde med Der Nordschleswiger og Flensborg Avis. Her er det fra venstre chefredaktør Jørgen Møllekær, Flensborg Avis, chefredaktør Stefan Gläsener, SHZ, chefredaktør Peter Orry fra JydskeVestkysten og Gwyn Nissen, chefredaktør ved Der Nordschleswiger. Foto: Tim Riediger, Flensborg Avis

Aviser får hæder for grænseoverskridende dækning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

JydskeVestkysten og Flensburger Tageblatt vinder en pris for det samarbejde, som siden 2013 har ført til udveksling af massevis af artikler om det dansk-tyske område.

Presse: Læserne af JydskeVestkysten har siden 2013 dagligt kunne følge med i nyheder fra det nordlige Tyskland. Det skyldes en aftale med Flensburger Tageblatt og mindretalsaviserne Flensburg Avis og Der Nordschleswiger.

Fredag aften modtog JydskeVestkysten og Flensburger Tageblatt Otto von Habsburg-prisen for via samarbejdet at bidrage til større forståelse for forhold på begge sider af grænsen.

Det skete, da sammenslutningen af mindretalsmedier var samlet i Flensborg. Bag prisen står Midas, organisationen for mindretalsaviser i Europa. Aviserne var indstillet af Flensborg Avis.

Peter Orry, ansvarshavende chefredaktør på JydskeVestkysten, understregede i sin takketale, at prisen til fulde skal deles med Der Nordschleswiger og Flensborg Avis. At det kan lade sig gøre at udveksle store mængder stof mellem dagbladene skyldes tillid og samarbejde, påpegede Peter Orry.

- Disse ord er, hvad den dansk-tyske grænseregion manglede i alt for mange år. Efter årtier med konflikter og krig har vi været så heldige at have haft fred siden slutningen på Anden Verdenskrig. I dag er Danmark og Tyskland ikke blot fredelige naboer, men også partnere og allierede i EU, Nato og på mange andre områder, sagde Peter Orry.

Fremtiden

Ifølge chefredaktøren har tiden efter krigens afslutning dog også været præget af mistillid og mangel på samarbejde mellem mindretal- og flertalssiderne på begge sider af grænsen.

I 2013 tog JydskeVestkysten initiativ til samarbejdet, som fredag blev hædret, fortalte Peter Orry. Tiden var kommet til at fokusere mere på fremtiden end på fortiden.

- Vi håber at sende en besked til alle lande, til Europa og måske endda til verden ved at understrege, at fokus på vores fælles værdier og samarbejde er den rigtige vej fremad i stedet for fjendtlighed og spændinger mellem lande og nationale grupper. Verden har mere brug for den besked end nogensinde før.

Med prisen følger 2000 euro, som efter aftale mellem vinderaviserne skal gå til journalistiske projekter over grænsen.

Aviser får hæder for grænseoverskridende dækning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce