Ansatte i Legoland hyldet på Facebook: Datter fik lov til at tage kørekort på egen elscooter


Ansatte i Legoland hyldet på Facebook: Datter fik lov til at tage kørekort på egen elscooter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv-årige Sissel kan ikke træde på pedalerne i forlystelsesparkens elbiler på grund af sine benproteser. Hun fik i stedet lov til at køre rundt på trafikpladsen på sin egen elscooter.

Billund: Søndag fik syv-årige Sissel Svanborg Stauersbøl opfyldt et af sine største ønsker, da hun sammen med sin veninde og hendes mor besøgte Legoland Billund. Det skriver Ekstrabladet.

Sissel fik nemlig sit Legoland-kørekort på trods af, at hun ikke kan træde på speeder eller bremse i de små elbiler på grund af sine benproteser.

Sissel Svanborg Stauersbøl var sammen med fem andre personer, som alle havde mødt hinanden i en Facebookgruppe, taget på tur i Legoland. En af dem var Martin Møller Zeissler, der var taget afsted sammen med sin datter, der er omkring samme alder som Sissel.

Alle de små piger i gruppen ville rigtig gerne have et Legoland-kørekort, som man kan få ved at køre rundt i små eldrevne biler på en bane med lyskryds, rundkørsler og tankstationer. Men på grund af sine nye benproteser kunne Sissel ikke køre i elbilerne.

Godt med pause

Ved billetlugen til kørebanen forklarede de voksne, at Sissel ikke kunne køre i de elektriske biler, fortæller Martin Møller Zeissler og tilføjer, at de derfor spurgte kontrolløren, om Sissel kunne få lov til at køre med sin scooter inde på banen. Scooteren minder nemlig meget om de eldrevne biler.

Først så kontrolløren en smule tvivlsom ud, men besluttede sig så. Hun sagde til Sissel, at hun ikke kunne køre med de andre børn, fordi banen var for fyldt til elscooteren - men at hun kunne køre med personalet bagefter. I deres pause.

Så alt personalet på trafikpladsen brugte deres pause på at ræse rundt på banen sammen med syv-årige Sissel. En leg der også endte med en politijagt, hvor den eldrevne politibil ingen chance havde mod Sissels elscooter.

Fik sit kørekort

Efter biljagten endte Sissel med at få sit længe ønskede kørekort, der betyder rigtig meget for både hende og hendes mor.

- Hun var super glad, da hun kom hjem. Jeg havde aldrig troet, at hun ville få Legoland-kørekortet, når hun ikke kunne bruge pedalerne. Hun var glad på en helt anden måde, jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Men det var stort, siger Sissels mor, Lisa Svanborg Stauersbøl, til Ekstrabladet.

Allerede inden Sissel kom hjem med sit nyerhvervede kørekort, vidste hendes mor, at Sissel havde drønet rundt på banen. Morens veninde havde nemlig været med på turen og ringede til Lisa Svanborg Stauersbøl. Lisa var så glad for sin datters oplevelse, at hun græd i telefonen, da veninden fortalte, at syv-årige Sissel havde fået sit Legoland-kørekort.

Netop den ekstraordinære behandling af Sissel får rosende ord med fra hendes mor, der mener, at Legoland er god til at gøre det umulige muligt. Og det er ikke kun Sissels mor, der er benovet over de ansattes initiativ. I skrivende stund har mere end 6600 personer liket videoen på Facebook, der er blevet delt 244 gange.

Ansatte i Legoland hyldet på Facebook: Datter fik lov til at tage kørekort på egen elscooter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce