Andreas Kamm 70 år: Et liv på flygtningenes side

Andreas Kamm, der her ses i 2017 i det nordlige Uganda, fylder den 5. marts 70 år. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Andreas Kamm 70 år: Et liv på flygtningenes side

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Andreas Kamm har været en del af offentligheden så længe, at man ikke lige tænker på ham som pensionist. Men den er god nok. Han er pensionist nu og fylder 70.

Der var nogle måneder i 2015 og 2016, da Andreas Kamm næsten var lige så meget i fjernsynet, som studieværterne på nyhedsprogrammerne.Det var dengang, da der kom en strøm af flygtninge vandrende op igennem Europa og også til Danmark.

Hvad gør vi nu?

Andreas Kamm var en af eksperterne på området. Både når det gjaldt konkret hjælp og historien. Og det er han stadig, ekspert. Han fylder godt nok 70 år den 5. marts og er pensionist, men han har beskæftiget sig med flygtninge i årtier, og det har han gjort indtil for nylig. Han fortsatte sit job som generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp frem til den 1. november 2017, da posten blev overtaget af Christian Friis Bach.

- Jeg er meget tilfreds med at aflevere en stor og stærk organisation, som gør et godt stykke arbejde ude i verden og i Danmark, sagde Kamm i april 2017, da han bebudede, at han sluttede som generalsekretær.

Men han tilføjede, at han fortsætter med andre mindre opgaver på området.

- Jeg er ikke sådan en, der lægger mig hjem på divanen og tænder for tv'et.

Respekt om hans saglighed

Det har han nu aldrig været. Han har altid været aktiv og talt flygtningenes sag, og det har ofte været Danmarks udlændingepolitik, han har været efter. Men personer, der har været mål for hans kritik, har også respekt for ham.

- Så kan vi være enige eller uenige om nogle ting, og det har vi også været. Men jeg synes altid, at han har fremlagt sine og organisationens synspunkter på en god og saglig måde, sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, da Kamm meddelte sin afgang.

Andreas Kamm er cand.mag. i historie og nordisk litteratur. Den humanistiske drivkraft har styret hans liv, helt fra han som ung studerende på Odense Universitet sidst i 1970'erne underviste flygtninge. Hans første job i Dansk Flygtningehjælp var som sproglærer. Samtidig varetog han sit job som gymnasielærer på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.

I 1990 flyttede han fra fødeøen Fyn for at blive integrationschef i Dansk Flygtningehjælp. Senere blev han vicegeneralsekretær, og i 1998 blev han generalsekretær.

Andreas Kamm 70 år: Et liv på flygtningenes side

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce