Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Anbragte unge får ikke lov at gå i skole

Karin Glad, leder på opholdsstedet Hjulsøgaard UNG, mener, det skal være lettere for unge på et opholdssted at få undervisning. Foto: André Thorup

Anbragte unge får ikke lov at gå i skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opholdssteder, interesseorganisation og Børnesagens Fællesråd langer ud efter reglerne for undervisning af anbragte unge. Ifølge dem bliver de unge fanget i et usmidigt system, hvor loven fortolkes forskelligt, og dermed tabes de unge på gulvet.

Uddannelse: Efter år med misbrug, omsorgssvigt og nederlag ender nogle børn og unge på et opholdssted for at blive afruset og for at få opbygget en normal dagligdag. Men på flere af de opholdssteder, som tager imod de unge, oplever man udfordringer med at kunne tilbyde den skolegang, som mange af dem mangler.

Det fortæller Michael Graatang, direktør for LOS, som er en interesseorganisation for private opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud:

- Vi ser alt for mange sager, hvor unge er klar til at blive undervist, men hvor de ikke bliver undervist. Vi ser det i nogle sager, hvor de bliver sendt ud til eksempelvis et bosted, og inden kommunen når at finde ud af, hvem der skal betale, så er der gået tre måneder til et halvt år. Hvis de så flytter tilbud en til tre gange, så har de sammenlagt gået i skole i seks år, og så kan statsministeren, pressen og alle andre ikke forstå, hvorfor gik det så galt, siger han.

Den paragraf, som ifølge Karin Glad, leder på opholdsstedet Hjulsøgård Ung, for alvor skaber problemer, er folkeskolelovens paragraf omkring undervisningspligt. Den betyder, at kommunernes pligt til at tilbyde en uddannelse ophører senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen

Ifølge lederen fortolker nogle kommuner lovgivningen, så de vælger ikke at tilbyde undervisning, hvis den unge har været tilknyttet en skole i ti år, til trods for at de ikke har været regelmæssigt i skole, som loven ellers foreskriver det.

- Vi får unge ind, som ikke kan rækkefølgen på månederne og årstiderne. De har ikke gået i skole i to, tre, fire år og mangler både helt basal viden, men også helt basal dannelse. Men ligger de lige over eller på grænsen af loven om undervisningspligt, så er der i mange kommuner ikke noget at gøre, selvom en 15-årig kommer efter en afrusning og pludseligt er motiveret til at gå i skole for at komme videre med sit liv, siger leder Karin Glad.

Hun spår at cirka halvdelen af et hold på 10 unge ikke får lov til at modtage undervisning, selvom de burde.

Interesseorganisation: Skolegang bør være en ret
Folkeskoleloven
Den paragraf, som for alvor skaber problemer, er paragraf 34 i folkeskoleloven, som lyder:(...) Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen.

Længere nede står der desuden:

(...) og den ophører først, når barnet har afsluttet undervisningen i 9. klasse efter sædvanligvis 10 års regelmæssig undervisning.

Ingen generel fremgangsmåde

Den problemstilling kan Ebbe Wendt Nielsen fra Børnesagens Fællesråd nikke genkendende til.

- Der, hvor det går galt, er, når man er optaget af bodelen og opholdsdelen, men alt hvad der hedder undervisning og uddannelse, der er kompetencegivende i forhold til en hvilken som helst borger, som skal kunne klare sig selv på den lange bane. Det bliver i nogle sammenhænge borgprioriteret. Systemet er simpelthen ikke smidigt nok og taler ikke ordentligt ikke sammen. Det får helt åbenlyse konsekvenser, som det også vil have for et hvilket som helst andet barn, der ikke får undervisning, siger Ebbe Wendt Nielsen, der også er generalsekretær i Livsværk.

På behandlingstilbuddet Tagkærgård i Kolding Kommune genkender man også problematikken, men har de største udfordringen .når en ung går fra Børn og Familie til Voksen regi.

- Det sker, at vi har unge, hvor kommunerne siger, at de har givet dem de pligtige ni år, som de skal tilbyde dem, og så ikke vil tilbyde dem mere. Men det er nu ikke det gængse billede, fortæller Kim Albæk, skoleleder på behandlingstilbuddet Tagkærgaards skoletilbud, som understreger, at stedet generelt har et rigtigt godt samarbejde med langt de fleste kommuner.

JydskeVestkysten har været i kontakt med Esbjerg, Billund, Sønderborg og Kolding kommuner, som alle siger, at der ikke er nogen generel fremgangsmåde, og at der altid vil blive lavet en individuel vurdering for den unge.

Anbragte unge får ikke lov at gå i skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.