Analyse: Højt digitaliserede virksomheder skaber markant højere omsætning

Selvom det er de højt digitaliserede virksomheder, som skaber mest vækst, så er det kun 18 procent af regionens virksomheder, som er vurderet til at være i denne kategori. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix

Analyse: Højt digitaliserede virksomheder skaber markant højere omsætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højt digitaliserede virksomheder i Region Syddanmark skaber højere vækst inden for både omsætning og beskæftigelse i forhold til de lavt digitaliserede virksomheder. Det viser en ny analyse fra Væksthus Syddanmark. Men det er fortsat kun 18 procent af de små og mellemstore virksomheder, som vurderes til at være højt digitaliseret.

Digitalisering: Det kan betale sig at integrere den teknologiske udvikling i de små og mellemstore virksomheder. En analyse fra Væksthus Syddanmark viser, at de virksomheder, som i høj grad er digitaliserede, vokser markant mere end virksomheder, der modsat er lavt digitaliseret.

Analysen er baseret på Region Syddanmark og Væksthus Syddanmarks ''Digitaliseringsbarometer 2018'' fra juni, og den viser, at de digitaliserede virksomheder både vækster mere på omsætning og beskæftigelse end lavt digitaliserede virksomheder.

Fra 2015 til 2017 skabte højt digitaliserede virksomheder i gennemsnit højere omsætning for 2,8 millioner kroner, mens samme tal i samme periode for de lavt digitaliserede virksomheder var 0,4 millioner kroner. Det er syv gange lavere, og på samme måde halter de lavt digitaliserede virksomheder også efter de højt digitaliserede på beskæftigelsen ved i gennemsnit at skabe 0,6 nye job i perioden mod i gennemsnit 1,8 job.

Væksthus Syddanmark har ifølge direktør Jani Lykke Methmann gennem de seneste år haft ''massivt fokus'' på at hjælpe syddanske virksomheder mod mere digital omstilling.

- Vi synes, at vi er ret godt rustet til at hjælpe virksomhederne, og derfor er vi også glade for at se de resultater, som analysen viser, siger hun.

Sådan måles digitaliseringsgraden
Respondenterne svarer på følgende otte udsagn om virksomhedens digitalisering af forskellige processer og funktioner.
  1. Vi gør vores produkter og servicer mere intelligente ved f.eks. at koble dem til internettet, sensorer, GPS m.m.
  2. Vi digitaliserer vores produkt og serviceudvikling.
  3. Vi forbedrer vores fremstillingsprocesser med f.eks. test, simulering, planlægning, automatisering eller monitorering.
  4. Vi optimerer vores logistik, distribution eller lager med elektronisk deling mellem virksomheden og kunder.
  5. Vi effektiviserer økonomi og administration med f.eks. ekstern adgang i "skyen", e-faktura m.m.
  6. Vi udnytter onlinekanaler til markedsføring og kundekontakt/oplevelse med f.eks. internettet, apps og sociale medier.
  7. Vi udnytter data og analyser gennem webbaserede kundeundersøgelser.
  8. Vi udnytter e-handelsløsning med websalg eller elektronisk udveksling af tilbud og ordrer.
Direktør i Væksthus Syddanmark, Jani Lykke Methmann, glæder sig over analysen. Pressefoto
Direktør i Væksthus Syddanmark, Jani Lykke Methmann, glæder sig over analysen. Pressefoto

Skaber ikke færre job

Selvom væksthuset havde forventet, at digitaliserede virksomheder ville vokse mest, så overrasker den markante forskel alligevel Jani Lykke Methmann.

Ifølge hende er det en myte, at digitalisering i form af for eksempel robotter og automatisering af processor vil resultere i afskedigelser og færre job.

- Der, hvor vi er mest overraskede, er i forhold til myten om, at det fjerner arbejdspladser, når virksomheder digitaliserer. Tallene viser, at det er omvendt. Vi var positivt overraskede over, at tallene så tydeligt viser, at myten er forkert, siger hun.

Virksomhederne
  • Digitaliseringsbarometer 2018 er baseret på 1031 respondenter blandt små og mellemstore virksomheder i Syddanmark
  • 18 procent af virksomhederne er vurderet til kategorien ''højt digitaliseret''
  • 49 procent til ''medium digitaliseret''
  • 33 procent ''lavt digitaliseret''

Få digitaliserede virksomheder

Men selvom det ifølge analysen kan betale sig at digitalisere sin virksomhed i høj grad, så er det kun 18 procent af regionens virksomheder, som er blevet vurderet til at være i denne kategori. 49 procent er ''medium digitaliseret'', mens de resterende 33 procent er ''lavt digitaliseret''.

Uden at have dokumentation for det tror direktøren på, at flere af de medvirkende virksomheder godt kunne have været kategoriseret som højt digitaliseret.

- Jeg tror, at mange virksomheder ikke sådan lige tænker, at de er så digitaliserede, som de måske alligevel er. De ser kun tingene fra deres egen verden, siger hun.

Men på trods af, at flere af de deltagende virksomheder måske burde have været i en anden kategori, så mener Jani Lykke Methmann, at analysen viser et retmæssigt billede.

- Det ændrer jo ikke på, at det er de digitaliserede virksomheder, som klarer sig bedst. Det kan godt være, at der er flere i midtergruppen, som godt kunne komme op i den højere kategori, men jeg tror ikke, at der skal være nogen tvivl om, at de digitaliserede virksomheder klarer sig bedst, siger hun.

Analyse: Højt digitaliserede virksomheder skaber markant højere omsætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce