Akut psykiatrisk udrykningstjeneste skal skabe mere tryghed


Akut psykiatrisk udrykningstjeneste skal skabe mere tryghed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En sygeplejerske skal kunne hjælpe politiet og vagtlægen med at berolige svært psykotiske patienter i akutte situationer. Regionens psykiatriudvalg håber på færre - eller fredeligere - tvangsindlæggelser.

Syddanmark: Når politiet eller vagtlægen akut bliver kaldt ud til en borger, der er brændt sammen på grund af svær psykiatrisk sygdom, skal der fremover følge en sygeplejerske med.

Det er forslaget fra Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, som ønsker, at sygeplejersken blandt andet skal hjælpe med at skabe mere ro og tryghed, når en borger, der eksempelvis har en svær psykose, skal indlægges med det samme.

Udvalget har netop godkendt et forslag til, hvordan udrykningstjenesten konkret skal skrues sammen og sender nu forslaget videre til godkendelse i regionsrådet.

Hjælp ved tvangsindlæggelser
Med etablering af den regionsdækkende akutte psykiatriske udrykningstjeneste bemandes de fire mobile skadestuer i Vejle, Esbjerg, Aabenraa og Odense med en sygeplejerske, som sammen med politiet, praktiserende læge eller vagtlæge kan rykke ud og tilbyde sygeplejeassistance til borgere for eksempel ved tvangsindlæggelser i tidsrummet kl. 13-21 alle ugens dage.Fra kl. 21-13 assisterer en akut psykiatrisk udrykningstjeneste alle politikredse, praktiserende læger og vagtlæger i regionen med udgangspunkt fra Vejle.

Det er politiet, vagtlægen og praktiserende læger, der kan rekvirere assistance og rådgivning fra den psykiatriske udrykningstjeneste. /exp

Mere ro er målet

- Vi håber, at udrykningstjenesten vil føre til, at færre bliver tvangsindlagt, ligesom vi ønsker at skabe mere tryghed for de mennesker, der lige pludselig står i en situation, hvor de har brug for akut psykiatrisk hjælp, uanset hvornår på døgnet det sker. Det er derfor, vi gerne vil have en psykiatrisk udrykningstjeneste 24/7. Det vil forhåbentligt føre til, at der kommer mere ro på og den syge hurtigere kan få den hjælp, der er brug for, siger formanden for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, Thies Mathiasen (DF) i en pressemeddelelse.

I forberedelsen af forslaget om en udrykningstjeneste har regionens psykiatrisygehuset været i dialog med politikredsene, med Rigspolitiet, lægevagten og de praktiserende læger.

Ordningen ventes at ville koste 8,3 millioner kroner årligt. Udrykningstjenesten er tiltænkt borgere over 20 år og ventes at blive sat i værk i juni.

Akut psykiatrisk udrykningstjeneste skal skabe mere tryghed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce