Ældre sydjyder strømmer til fysioterapeut

Mange af nutidens ældre vil have et aktivt liv, og de har store forventninger til, hvad de skal kunne. Arkivfoto: JFM

Ældre sydjyder strømmer til fysioterapeut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antallet af ældre patienter hos praktiserende fysioterapeuter i Sydjylland er vokset 56 procent på fem år. Det skyldes især, at de ældre vil være aktive længere.

Regionalt: Der er gang i butikken hos fysioterapeuterne i Sydjylland. Det skyldes især de gråhårede patienter. Fra 2013 til 2018 er der kommet 56 procent flere patienter på 70 år og op.

Ifølge Brian Errebo-Jensen, der er regionsformand for Danske Fysioterapeuter, skyldes det især, at de ældre har større forventninger til, hvad de skal kunne.

- Vi har fået en generation af hopla-pensionister, der vil være aktive selvom de er godt oppe i årene. Samtidig er der blevet mange flere ældre, siger han.

Fra 2013 til 2018 steg voksede gruppen af sydjyder på 70 år og over med 21 procent.

En tredje årsag skal findes hos de praktiserende læger, der henviser flere og flere patienter til fysioterapeuterne.

Bedst og billigst

Brian Errebo-Jensen er overbevist om, at der bliver endnu flere henvisninger i fremtiden.

Et godt eksempel er patienter med artrose (tidligere kaldet slidgigt) i knæet. Mange af disse patienter blev tidligere opereret, men videnskabelige studier har vist, at målrettet træning er langt den bedste behandling for de fleste af disse patienter.

- Det er et problem, at operation stadig er gratis for patienterne, mens de skal betale størstedelen af regningen selv, hvis de går til fysioterapeut. Operationer er ovenikøbet væsentligt dyrere. Samfundet kommer til at betale mere for en behandling, der er dårligere, siger Brian Errebo-Jensen.

Han opfordrer kommunerne til at tale med regionen om at tilbyde den form for træning gratis.

Ældre sydjyder strømmer til fysioterapeut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce