10-kamp blev springbræt for Dorthes rygestop

Det var den ugentlige email i ti uger, der endte med give Dorthe Jensen motivationen til at kvitte smøgerne helt. Foto: Emma Kirstine Kejser

10-kamp blev springbræt for Dorthes rygestop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dorthe har ikke røget en cigaret i 10 måneder. Det var Kræftens Bekæmpelses projekt 10-kampen, som blev gav Dorthe det sidste spark til at kvitte smøgerne.

Sundhedsudfordring: Kræftens Bekæmpelse startede i denne uge dette års 10-kamp. Det er et projekt, hvor tilmeldte danskere modtager en ny sundhedsudfordring per mail en gang om ugen i 10 uger. Dorthe Odder Jensen fra Sommersted har netop tilmeldt sig projektet igen, efter hun sidste år havde stor succes med 10-kampens udfordringer. Hun holdt nemlig helt op med at ryge.

For Dorthe Odder Jensen har sundhedsfaren ved at ryge, ikke været ukendt. Men det var først, da hendes børn opfordrede hende til at stoppe, og 10-kampen gav hende det sidste spark, at hun holdt helt op med at ryge. I dag har hun været røgfri i hele ti måneder.

Det er gode råd, men uden nogen løftede pegefingre. Mailen skubber bare til din dårlige samvittighed, for det der står, det ved man godt inderst inde.
Dorthe Odder Jensen, eksryger, Sommersted.

Gevinster ved rygestop

Det har haft flere gode følger, at Dorthe er stoppet med at ryge. Det har givet hende et bedre fysisk helbred. Hun er holdt op med at hoste og har også fået mere energi. Men en ting, der overraskede hende, var det mentale overskud.

- Jeg skal ikke hele tiden gå og planlægge efter, at jeg lige skal nå at ryge, og hvor jeg kan gøre det, fortæller hun.

Som ryger var hun meget bevidst om, hvor hun kunne ryge, inden hun skulle videre til noget andet.

- Nu kan jeg godt se, at det har været skidt, at jeg sådan skulle planlægge mit liv efter den næste smøg. Den energi, jeg har brugt på det, kunne være brugt mere fornuftigt.

Ingen løftede pegefingre

For Dorthe har det været afgørende, at den ugentlige e-mail med en sundhedsudfordring ikke indeholdt nogen løftede pegefingre. Som ryger var hun udmærket godt klar over, hvor skadelige cigaretterne var for sig selv og sine omgivelser.

- Det er gode råd, men uden nogen løftede pegefingre. Mailen skubber bare til din dårlige samvittighed, for det der står, det ved man godt inderst inde, forklarer Dorthe om ordlyden af den ugentlige 10-kamps e-mail.

- Man bestemmer jo selv. Der er ingen som kommer og slår dig i hovedet med det, hvis du ikke gennemfører den ugentlige udfordring. Så man kan selv plukke i udfordringerne, siger Dorthe.

Overvejelser

Da Dorthe først tilmeldte sig 10-kampen, havde hun overvejet det først. Hun havde i længere tid gået og taget tilløb til at kvitte smøgerne. Planen var, at stoppet skulle foregå ved en nedtrapning.

- Jeg kan godt lide, at man sætter sig et mål, med det man gør. I starten frygtede jeg, at det ville handle om en hel masse motion, men så landede mailen med udfordringen om rygestop, fortæller Dorthe, som inden havde lovet sig selv og sin familie, at hvis rygestop var en del af 10-kampen, så skulle hun gennemføre udfordringen og holde helt op med at ryge.

Duften af røg var afgørende

For Dorthe var duften af røg en vigtig del af rygestoppet. Selv savner hun duften af selve røgen, men ikke den sure lugt fra tøjet.

- Duften af selve røgen savner jeg. Den er fantastisk. Duften af tobakken kunne jeg godt lide. Det er skoddene, asken og lugten i tøjet, der er træls, siger hun. Da hun stoppede med at ryge, lod hun et askebæger fyldt med skodder stå uden for.

- Så kunne jeg gå ud, dufte til askebægeret og få mindet mig selv om, hvorfor jeg var stoppet. For det lugter ikke ret godt, og så havde jeg alligevel ikke behov for at tænde en smøg, siger Dorthe og griner.

10-kamp blev springbræt for Dorthes rygestop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce