S og LA-kandidat: Det er langt fra nok at kunne læse og regne

Industrijob, som man kender det i dag, forsvinder eller får helt nyt indhold. Det skal skoleelever rustes til, mener to kandidater. Arkivfoto

S og LA-kandidat: Det er langt fra nok at kunne læse og regne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkeskoleelever skal rustes til fremtidens arbejdsmarked. Det betyder, at der skal fokus på andre kompetencer end at kunne læse og regne, mener to byrådskandidater.

Ringkøbing-Skjern: Det er ikke nok at være dygtig til dansk og matematik, hvis man vil have en plads på fremtidens arbejdsmarked.

Det mener de to byrådskandidater Helge Albertsen (S) og Bent Brodersen (LA), som nu kommer med en fælles opfordring til at hjælpe folkeskolen med at rette opmærksomheden mod de nye kompetencer, som bliver afgørende for at kunne få et job, når de bliver voksne.

- De færreste har fantasi til at forestille sig, hvor store forandringer vi faktisk står overfor. Det er en digital revolution, som betyder at job, som vi kender dem i dag om få år forsvinder eller får et helt andet indhold. Derfor er der brug for, at vores skoleelever for eksempel er omstillingsparate og robuste. De skal rustes til en helt anden verden, siger Helge Albertsen, der er LO-formand og byrådskandidat for Socialdemokratiet.

- Skoleeleverne - og deres lærere - kender reelt ikke indholdet i de job, de skal have, fordi der sker så store forandringer. Det skal vi gøre noget ved, siger Bent Brodersen, der er selvstændig og sidder i byrådet for Liberal Alliance.

 

Job forsvinder

Undersøgelser viser, at 800.000 danske job i løbet af de kommende årtier bliver automatiseret. Det svarer til 30 procent af arbejdspladserne.

Det vil ifølge de to kandidater få stor betydning for Ringkøbing-Skjern, som har mange industriarbejdspladser, der især bliver påvirket af udviklingen.

- Det betyder, at kommunen skal være langt mere offensiv for at sikre, at den kommende arbejdskraft er parat til den udvikling, siger kandidaterne.

Helge Albertsen og Bent Brodersen er henholdsvis formand og næstformand i Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjerns bestyrelse, og her har man netop sat gang i udarbejdelse af en ny strategi, som skal ruste eleverne på uddannelsesinstitutionerne til den nye virkelighed.

Det samme mener de to kandidater altså bør ske i folkeskolen.

Det begynder i skolen

- Det handler ikke så meget om penge, men om at rette lærernes fokus på den fremtid og de ændringer i arbejdsmarkedet, som vi ved kommer. Vores idé er at kaste bolden til lærerne - for tingene skal komme nedefra - og erklære os parat til at bakke op med inspiration, oplæg eller andet, så lærerne er med på, hvad det handler om, siger Albertsen og Brodersen.

Samtidig bliver det en opgave at opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke - især de ufaglærte, som er særligt udsatte overfor udviklingen.

Noget, der ifølge Helge Albertsen er sat penge af til i forbindelse med trepartsforhandlingerne.

- Når vi vil tage fat i folkeskolen, er det, fordi det er her, det hele begynder. Derfor er det afgørende, at lærerne er klar over, hvilke nye krav der bliver stillet til den kommende arbejdskraft, mener kandidaterne.

S og LA-kandidat: Det er langt fra nok at kunne læse og regne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce