Politimand og politiker: Hvem vil kæmpe for det lokale politi?

Jens Erik Damgaard efterlyser politisk opmærksomhed på lpkalpolitiet - og undrer sig over den manglende politiske interesse for sagen. Foto: Jørgen Kirk

Politimand og politiker: Hvem vil kæmpe for det lokale politi?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politimand og KD-byrådspolitiker Jens Erik Damgaard har flere gange opfordret byrådet til at tage kampen op mod udhulingen af det lokale politi - uden held. Nu gør han endnu et forsøg - det borgernære politi risikerer at forsvinde, advarer han.

Ringkøbing-Skjern: Mens de fleste politikere er helt fremme i skoene, når det handler om at få fingrene i nye statslige arbejdspladser, så kniber det med kampen for at fastholde dem, man har.

Sådan lyder anklagen fra Jens Erik Damgaard, der er politimand ved lokalpolitiet i Ringkøbing og byrådsmedlem for Kristendemokraterne.

Han har i flere omgange opfordret borgmesteren og sine byrådskolleger til at lægge pres på politiledelsen for at redde lokalpolitiet i Ringkøbing-Skjern. Men det har der ifølge Jens Erik Damgaard ikke være politisk interesse for.

- Der er i hvert fald ikke sket noget som helst. Jeg forstår det simpelthen ikke. Man skærer store lunser af det borgernære politi, og alligevel er der ingen opbakning til at protestere, siger han.

For et års tid siden valgte politiledelsen at nedlægge den lokale stationsleder-stilling og erstatte ham med en fællesleder, der sidder i Herning.

Siden er der gennemført flere ændringer. Blandt andet har man lukket ned for landpolitiet i Tarm og Videbæk, og den lokale efterforskningsafdeling er flyttet til Herning.

Det sidste brød de lokale kriminalfolk sig ikke om. Seks garvede og lokalkendte efterforskere har derfor skiftet job og sidder nu i den centrale efterforskning i Holstebro.

- Det er fortvivlende at opleve, hvordan det hele forsvinder herfra. Vi har haft flotte opklaringsprocenter. Nu skal vi overlevere sager til politifolk i Herning, som skal bruge en dag på at køre frem og tilbage for at afhøre folk i for eksempel Hvide Sande, siger Jens Erik Damgaard.

Han frygter, at politikfolk i Ringkøbing-Skjern kan blive et endnu mere sjældent syn end i dag, og at de små sager bliver henlagt.

Det gør ikke bare ondt i korpsånden og den faglige stolthed. Også befolkningen kommer til at mærke konsekvenserne, fastslår Damgaard.

- Det er en voldsomt frustrerende situation. Der er skåret i politiets kerneydelse i vores del af politikredsen, og det bliver ikke sidste gang, forudser Jens Erik Damgaard.

Han frygter, at den døgnbemandede patrulje, der stadig eksisterer i Ringkøbing-Skjern, bliver næste bid, der forsvinder.

- Det er man ganske enkelt nødt til at reagere på politisk, siger politimanden og politikeren, som opfordrer de politiske kolleger, som lige nu stiler efter at stå i spidsen for Ringkøbing-Skjern Kommune, til at tage kampen op.

- Der er brug for et stærkt politisk pres, hvis man vil forhindre, at det bliver endnu værre. Det er på høje tid at tage kampen op, siger politimanden og politikeren.

Politimand og politiker: Hvem vil kæmpe for det lokale politi?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce