Odense-medarbejder bortvist: Jysk Fynske Medier anmelder ansat for bedrageri

Mistanken om svindel er opstået i Odense-afdelingen af reklamebureauet Step, der er en del af Jysk Fynske Medier. Arkivfoto.

Odense-medarbejder bortvist: Jysk Fynske Medier anmelder ansat for bedrageri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En betroet medarbejder i kommunikationsbureauet Step mistænkes for at have snydt sin arbejdsgiver for "et anseeligt beløb." Virksomhedens kunder er ikke blevet ramt.

Jysk Fynske Mediers kommunikationsbureau Step i Odense har bortvist en betroet medarbejder og meldt vedkommende til politiet for bedrageri. Det bekræfter direktør på Step, Bjarne Munck.

Af hensyn til sagens videre forløb kan han ikke gå i detaljer. Bjarne Munck oplyser dog, at sagen handler om, at den bortviste medarbejder er anmeldt for at have snydt Step ved flere tilfælde af overfakturering og returkommission.

- Jeg kan ikke komme ind på sagens omfang. Men det drejer sig desværre om et anseeligt beløb.

- Vi blev bekendt med sagen i sidste uge og skred omgående til handling ved at bortvise medarbejderen. Vores efterfølgende interne undersøgelse viser, at der i vores øjne er tale om en yderst sofistikeret form for bedrageri, som meget vanskeligt har ladet sig spore i vores forretning, fortæller Bjarne Munck.

Han ønsker ikke at oplyse, hvordan sagen blev afsløret. Konkret hvordan bedrageriet har fundet sted, ønsker han heller ikke at oplyse.

- Det vil jeg overlade til politiet at klarlægge. Vores fokus er nu at sikre os, at Steps kunder ikke har lidt tab. Det tyder intet heldigvis på, er tilfældet. Bedrageriet er begået mod vores virksomhed og har stået på i en årrække, siger Bjarne Munck.

Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar til sagen fra Fyns Politi.

Jysk Fynske Medier er formentlig ramt af svinde. Arkivfoto
Jysk Fynske Medier er formentlig ramt af svinde. Arkivfoto

Odense-medarbejder bortvist: Jysk Fynske Medier anmelder ansat for bedrageri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce