Kristian Andersen: Det er et klart kup


Kristian Andersen: Det er et klart kup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristian Andersen havde svært ved at skjule sin store skuffelse over, at Socialdemokratiet gik bagom Kristendemokraterne og valgte Hans Østergaard som ny Venstre-borgmester.

Ringkøbing: Foran de rullende kameraer står en borgmesterkandidat, der prøver at bevare roen. Kristian Andersen har netop fået at vide på live-tv, at Hans Østergaard er ny borgmester, efter at Socialdemokratiet har skiftet side.

Socialdemokratiet skulle ellers være mødt ind på Rådhuset i Ringkøbing klokken 20:00, hvor de sidste detaljer omkring en konstituering med Kristendemokraterne og SF skulle landes.

De røde venner mødte dog ikke op:

- For mig er det her et klart kup. Jeg er meget undrende over, at vi har haft fornyelse som så stort et valgtema, og at man så ikke vil følge det til dørs, siger Kristian Andersen.

Elbæk kunne ikke få noget som helst ved Hans Østergaard, som vi ikke kunne give ham. Åbenbart ville han dog hellere Hans Østergaard end os. Hvorfor aner jeg ikke.
Kristian Andersen, Borgmesterkandidat for Kristendemokraterne.

Hvorfor Søren?

Socialdemokraterne valgte at gå over til Venstre i de timer, hvor Kristendemokraterne og SF var ude i byen for at spise aftensmad før intense aftenforhandlinger.

I det nye makkerpar mellem Venstre og Socialdemokratiet bliver Hans Østergaard borgmester, mens Søren Elbæk bliver viceborgmester:

- Elbæk kunne ikke få noget som helst ved Hans Østergaard, som vi ikke kunne give ham. Åbenbart ville han dog hellere Hans Østergaard end os. Hvorfor aner jeg ikke, fortæller Kristian Andersen.

Borgmesterkandidaten understreger, at han sammen med Socialdemokratiet og SF ellers var kommet langt i forhandlingerne:

- Jeg kan ikke komme ind på, hvor konkret det var, men vi var langt, lyder det fra en skuffet Kristendemokrat.

Noget af en kovending

Kristian Andersen fik det bedste valg af alle i forhold til personlige stemmer ved kommunalvalget. Det blev dog ikke omsat, selv om han synes, at netop dette ville have været rimeligt:

- Det synes jeg faktisk, at man burde have taget hensyn til. Jeg synes, at vælgernes stemmer er vigtige her, siger Kristian Andersen, der ikke er meget for at se fremad endnu:

- Det er for tidligt. Det her er noget af en kovending, men vi må arbejde i de kommende dage på at skaffe et alternativt flertal, slutter han.

Kristian Andersen: Det er et klart kup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce