Kristendemokraterne fik børnepasningen

Kristian Andersen og Kristendemokraterne fik sin længe ønskede fritvalgsordning i forbindelse med konstitueringen. Arkivfoto: Morten Stricker.

Kristendemokraterne fik børnepasningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KDs stemmesluger må nøjes med anden viceborgmesterposten og formandsposten i et af de politisk lettere udvalg. Til gengæld fik partiet trumfet en mærkesag igennem.

Ringkøbing-Skjern: Selv om Kristendemokraterne fortsat ømmer sig over, at borgmesterposten glippede, så er partiet ikke mere ramt, end at det er lykkedes at klemme en mærkesag ind i den brede konstitueringsaftale.

Sent søndag aften fik Kristendemokraterne nemlig tilføjet fritvalgbørnepasnings-ordningen, som giver forældre kommunalt tilskud til at passe deres egne børn. Ordningen har tidligere kørt som forsøg, men et politisk flertal satte en stopper muligheden.

Nu er ordningen på vej tilbage - selv om der formentlig heller ikke i det nye byråd er flertal for pasningstilbuddet.

- Der er ganske rigtig delte meninger om ordningen. Man giver og tager i en forhandling, og her har Kristendemokraterne fået, siger kommende borgmester Hans Østergaard (V).

Den nye viceborgmester Søren Elbæk (S) lægger ikke skjul på, at han ikke er begejstret for, at kommunen skal betale forældre for at passe deres egne børn.

- Jeg ser konstitueringsaftalen som en samlet pakke. Noget er man glad for, og noget er man mindre tilfreds med, men man accepterer hele pakken, lyder Elbæks kommentar.

Selv er Kristian Andersen meget glad for at have fundet en genvej til at indføre forslaget, som hans parti så længe har forsøgt at få bred opbakning til. Til gengæld må den nuværende viceborgmester de næste fire år nøjes med posten som anden viceborgmester. 

Han bliver formand for et af de "lette" politiske udvalg, nemlig beskæftigelsesudvalget, og fortsætter som medlem af det slankede økonomiudvalg. Partifællen Hanne Simonsen bliver næstformand i social- og sundhedsudvalget og Jens Erik Damgaard kan om to år se frem til at overtage posten som formand for børne- og ungeudvalget. Indtil da er han næstformand. Kristendemokraterne er desuden repræsenteret i alle udvalg.

Kristendemokraterne fik børnepasningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce