Fire skoler på grænsen - Så alvorlige er tallene

Fire lokale skoler er på grænsen af de 75 elever, der skal til for at kunne undgå diskussioner om skolernes fremtid. Foto: Colourbox

Fire skoler på grænsen - Så alvorlige er tallene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ådum Skole, Højmark Skole, Bork Skole og Fjelstervang Skole kæmper alle for at holde sig over 75 elever, men tallene går ikke deres vej.

Ringkøbing-Skjern: Folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune skal holde sig over 75 elever, hvis ikke skolens fremtid skal komme i spil. Grænsen blev skabt i 2011, men udviklingen har betydet, at flere skolers liv nu kan være i fare.

Ådum Skole, Højmark Skole, Bork Skole og Fjelstervang Skole er de fire, der er hårdest ramt i øjeblikket. De skal bevise overfor politikerne, at billedet kan vendes, men det ser ikke helt let ud. Børnetallene er nemlig ikke ligefrem lyse i skolernes distrikter og i kommunen generelt.

Dagbladet giver her et overblik over situationen omkring de fire skoler. Vi har været i kontakt med skolebestyrelsen på hver af skolerne, og deres holdning præsenteres sammen med fakta.

Ådum Skole:

Elevtal 2017: 70 elever.

Børnetal for Ådum-distriktet, 6-12 årige, 2017: 141.

Forventet børnetal for Ådum-distriktet, 6-12 årige, 2023: 68.

Fald: 52 procent.

Det mener Ådum Skole:Skolebestyrelsen på Ådum Skole erkender, at tendenserne er alvorlige, og at børnetallene går den forkerte vej. Skolen understreger dog sin vigtighed i lokalsamfundet, og man tror fortsat på, at det er muligt at redde skolen. Skolen håber på arbejdsro til at vise, at man kan arbejde sig tilbage.

 

Højmark Skole:

Elevtal 2017: 76 elever.

Børnetal for Højmark-distriktet, 6-12 årige, 2017: 90.

Forventet børnetal for Højmark-distriktet, 6-12 årige, 2023: 62.

Fald: 31 procent.

Det mener Højmark Skole:Skolebestyrelsen på Højmark Skole håber, at en del tilflyttere vil være med til at vende udviklingen omkring skolen. Området satser stort omkring tilflytning, mens skolen hos politikerne efterlyser mere tid til at vise, at tallene kan vendes.

 

Bork Skole:

Elevtal 2017: 77 elever.

Børnetal for Bork-distriktet, 6-12 årige, 2017: 141.

Forventet børnetal for Bork-distriktet, 6-12 årige, 2023: 110.

Fald: 22 procent.

Det mener Bork Skole:Ledelsen og skolebestyrelse på Bork Skole er bekymrede over udsigten til, at eleverne skal sendes på lange busture til Tarm, hvis skolen lukker. De forventer, at flere vil forlade kommunens skoler til fordel for eksempelvis skolen i Nr. Nebel. Bork Skole understreger, at der er børn nok i distriktet i de næste år, men at udfordringen er at få dem til folkeskolen. Skolen beder politikerne overveje geografiske hensyn og skolens betydning for lokalt.

 

Fjelstervang Skole:

Elevtal 2017: 76.

Børnetal for Fjelstervang-distriktet, 6-12 årige, 2017: 116.

Forventet børnetal for Fjelstervang-distriktet, 6-12 årige, 2023: 89.

Fald: 23 procent.

Det mener Fjelstervang Skole:Skolebestyrelsen understreger skolens betydning i lokalsamfundet, og også her efterlyser man arbejdsro til at vise, at nye tiltag kan skabe en positiv udvikling.

De to skoler, der ligger tættest grænsen udover de fire ovenfor er Hee Skole med 87 elever og Holmsland Skole med 85 elever. I Hee-distriktet ventes børnetallet mellem 6-12 årige at falde med 38 procent i løbet af de næste seks år. I Holmsland-distriktet er faldet 28 procent.

Det mener spidskandidaterne
"En grænse på 75 elever er passende: hvis elevtallet falder til under 75 på en skole, skal den lukkes."Hans Østergaard (V): Delvist enig.

Søren Elbæk (A): Delvist enig.

Kristian Bøgsted (O): Delvist uenig.

Thomas Sloth (B): Delvist uenig.

Pia Olivia Christensen (C): Hverken/eller.

Pia Vestergaard (F): Delvist uenig.

Bent Brodersen (I): Delvist uenig.

Jan Holm Rasmussen (J): Helt uenig.

Kristian Andersen (K): Helt uenig.

Niels Erik Mortensen (Z): Helt uenig.

Johnny Zaar (Ø): Hverken eller.

Dagbladets kandidattest

Fire skoler på grænsen - Så alvorlige er tallene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce