DF: Hvorfor skulle vi høre om aftalen på tv?

Dansk Folkepartis Kristian Bøgsted finder det uanstændigt, at Søren Elbæk (S) ikke selv informerede de øvrige forhandlingsparter om samarbejdet med Venstre. Foto: Jørgen Kirk

DF: Hvorfor skulle vi høre om aftalen på tv?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Folkeparti og Fjordlisten har svært ved at se, hvordan det nye byråd skal komme sig over en konstitueringsaftale, som de små partier blev hægtet af uden at blive informeret.

Ringkøbing-Skjern: Mens Venstre og Socialdemokraterne glæder sig over deres fælles konstitueringsaftale, så står de små partier måbende tilbage.

Hverken Kristendemokraterne, SF, Fjordlisten eller Dansk Folkeparti blev nemlig informeret af Hans Østergaard (V) og Søren Elbæk (S) selv.

- Det er sådan set helt fint, at de har indgået en aftale. Men at vi skulle høre nyheden på tv, er uanstændigt. Jeg er mega skuffet og undrer mig meget over, at ingen har nosser til at ringe og informere os andre om det, siger Dansk Folkepartis Kristian Bøgsted, der foreløbigt er sat helt uden for indflydelse med partiets to mandater.

 

Også Fjordlistens nyvalgte Jesper Lærke, der havde deltaget i forhandlinger med Socialdemokratiet, SF og Socialdemokratiet det meste af dagen, undrer sig over informationsniveauet.

- Elbæk kunne i det mindste have set os i øjnene og fortalt os om aftalen. Jeg havde forventet pli og ærlighed, men det er åbenbart ikke en del af pakken, siger Jesper Lærke fra Fjordlisten.

Kristian Bøgsted (DF) er ikke i tvivl om, at den manglende dialog bliver ødelæggende for det fremtidige samarbejdsklima.

- Det slår ikke bare skår i samarbejdet. Det smadrer det totalt. Da jeg hørte, hvad der var sket, drønede jeg ned på Rådhuset, og her var tonen alt andet en god mellem partierne. Tingene kunne være klaret med en opringning, men det valgte man ikke at gøre, siger han.

Også Fjordlisten tvivler på det gode samarbejdsklima.

- Jeg troede, at et nyt byråd skulle være starten på en ny tid med dialog og åbenhed. Men filmen knækker for mig, når man ikke kan stole på folk, og det mener jeg ikke, at jeg kan på Søren Elbæk. Man har som politisk parti ret til at indgå de aftaler, man vil, men det er et elendigt signal, at man ikke informere os om det.

Både Kristian Bøgsted og Jesper Lærke vil møde op, hvis de bliver inviteret til møde om en bredere konstituering.

- Men jeg kan ikke se, hvad de skal kunne tilbyde os - ud over dét vi har krav på, siger Jesper Lærke.

DF: Hvorfor skulle vi høre om aftalen på tv?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce