Afgørende slutspurt i sol og slud

Pia Olivia Christensen fra De Konservative delte slik og vindmøller ud til både store og små. Foto: Morten Stricker.

Afgørende slutspurt i sol og slud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere partier var lørdag formiddag på gaden i et forsøg på at kapre de sidste stemmer inden kommunalvalget på tirsdag.

Ringkøbing: Torvet i Ringkøbing ligger øde hen lørdag formiddag, og efterårskulden har godt fat i de få, som alligevel har vovet sig udenfor. Foran det gamle rådhus står Pia Olivia Christensen og Arne Høj fra De Konservative og fryser. 

De har sat slutspurten ind frem mod tirsdagens kommunalvalg, og kæmpes skal der til det sidste. Partiet jagter nemlig en byrådsplads for første gang i næsten to hele byrådsperioder:

- Vi håber af hele vores hjerte, at vi kommer ind. Det er dog svært, hvad man skal tro. Vi håber, at vælgerne synes, der skal ske noget nyt, siger Pia Olivia.

De forbipasserende får uddelt en folder og en vindmølle af De Konservative. Om det har den store betydning for deres valg, er Pia Olivia mere usikker på:

- Det er svært at sige, men vi vil gerne være synlige, siger hun.

Ifølge valgforsker Roger Buch er hver femte vælger fortsat i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds. Det giver Pia Olivia Christensen blod på tanden:

- Dem skal vi da have fat i.

Vi håber af hele vores hjerte, at vi kommer ind. Det er dog svært, hvad man skal tro. Vi håber, at vælgerne synes, der skal ske noget nyt.
Pia Olivia Christensen, Spidskandidat for De Konservative i Ringkøbing-Skjern. 
Allan Kølby var også til stede på gågaden i Ringkøbing. Kandidaten fra Dansk Folkeparti har valgt bevidst at være sent ude. Foto: Morten Stricker.
Allan Kølby var også til stede på gågaden i Ringkøbing. Kandidaten fra Dansk Folkeparti har valgt bevidst at være sent ude. Foto: Morten Stricker.
Foto: Morten Stricker

Sent ude

Et andet sted på gågaden står Allan Kølby fra Dansk Folkeparti. Han har fundet læ under et halvtag, da det er begyndt at hagle. Allan er sent ude med sine valgbudskaber, og det et bevidst træk:

- Jeg starter altid så sent som muligt, fordi så glemmer folk ikke mine budskaber. Det man fortalte for tre uger siden, har vælgerne allerede glemt, siger han.

Også Allan Kølby håber, at han kan nå nogle af de vælgere, som regnes for at være i tvivl:

- Vi prøver at nå de sidste tvivlere. Jeg tror, at mange ønsker fornyelse, udtaler Allan Kølby.

Allan Kølby er ikke den eneste DF´er på gaden lørdag formiddag. Hans partifæller Jørgen Byskov og Kristian Bøgsted har taget opstilling foran Kvickly i Ringkøbing i selskab med Socialdemokratiet og Venstre. Hos DF er budskabet det samme:

- Jeg har hørt at op mod 20 procent af vælgerne stadig er i tvivl. Der er derfor mange potentielle vælgere at hente, siger spidskandidat Kristian Bøgsted.

Kristian Bøgsted og Dansk Folkeparti var at finde foran Kvickly i Ringkøbing. Foto: Michael Ehrhorn.
Kristian Bøgsted og Dansk Folkeparti var at finde foran Kvickly i Ringkøbing. Foto: Michael Ehrhorn.

Vil gerne snakke

Tilbage på torvet i Ringkøbing er hagl og regn så småt blevet erstattet af enkelte solstråler. En frysende Pia Vestergaard fra SF står nu også klar, og der går ikke mange minutter, før hun er i snak med forbipasserende:

- I det store hele vil jeg bare gerne ud og snakke med folk. Det er endnu mere vigtigt, når der er mange tvivlere, siger hun.

En lang valgkamp lakker mod enden, og den får ros fra SF´s spidskandidat:

- Jeg synes, at vi har haft nogle gode debatter. Fronterne har været trukket op, men det har været med en god tone, slutter Pia Vestergaard.

Søndag og mandag skal flere af partierne igen på gaden for at jagte de sidste stemmer. Tirsdag kan de ikke gøre mere, når valgstederne åbner klokken 08.00 og lukker igen klokken 20.00.

Pia Vestergaard fra SF kæmper for at overbevise de sidste vælgere før tirsdagens kommunalvalg. Foto: Søren Nørgaard.
Pia Vestergaard fra SF kæmper for at overbevise de sidste vælgere før tirsdagens kommunalvalg. Foto: Søren Nørgaard.
Socialdemokratiets John G. Christensen satte sig for at uddele en rød rose til Lennart Qvist fra Venstre. Foto: Michael Ehrhorn.
Socialdemokratiets John G. Christensen satte sig for at uddele en rød rose til Lennart Qvist fra Venstre. Foto: Michael Ehrhorn.

Afgørende slutspurt i sol og slud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce