Afgørelsens time: ROFI-Centret inviterer til stor valgfest

Måneders forberedelser skal kulminere i stor valgfest tirsdag, når centerleder Per Andersen og kollegerne byder velkommen. Foto: Søren Nørgaard.

Afgørelsens time: ROFI-Centret inviterer til stor valgfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdag aften afgøres kommunalvalget, og valgaftenen vil byde på stor fest for alle i ROFI-Centret, hvor måneders forberedelser skal kulminere.

Ringkøbing: Tirsdag klokken 20:00 går spændingen for alvor i gang. Valgstederne til kommunalvalget lukker, og en gyser af de helt store kan blive realiteterne, når stemmerne er talt op, og der skal tælles til 15.

Tirsdag aften bliver ROFI-Centret i Ringkøbing kommunens helt store centrum. Her samles partierne og deres spidskandidater, mens vælgerne kan opleve det hele på nærmeste hold:

- Forberedelserne til tirsdagen har været i gang i flere måneder. Der skal tælles stemmer, og klokken 20:30 åbner vores valgcafé med flere spændende tiltag. Blandt andet har vi to storskærme, hvor man kan følge det hele tæt, siger Per Andersen, der er centerleder i ROFI-Centret.

 
 
Der er lagt op til flere tiltag i ROFI-Centret. Blandt andet valgcafé for alle fra 20:30. Foto: Søren Nørgaard.
Der er lagt op til flere tiltag i ROFI-Centret. Blandt andet valgcafé for alle fra 20:30. Foto: Søren Nørgaard.

Alle kan være med

I ROFI-Centret kan de besøgende udover storskærme glæde sig til talkshow med Carsten Bille Christiansen, der får besøg af flere politikere undervejs. Der vil være en hyggepianist, mens bandet "Come On" vil spille op. Og forventningerne er en blanding af glæde og spænding:

- Det er svært at sige, hvor mange der kommer. Det er vigtigt at understrege, at valgcaféen er offentlig. Mange tror ikke, at den er offentlig, men alle kan være med og helt tæt på, fortæller centerlederen.

Selvom det er svært at sætte tal på forventningerne til besøgende, har Per Andersen gode fornemmelser:

- For fire år siden var der rigtig mange, og der blev det jo også rigtig spændende. Jeg tror også, at der kommer en del i år. Der står til at blive stor spænding, og det er rigtig godt, udtaler han. 

Mange detaljer

Måneders forberedelse kulminerer tirsdag aften, for der har været mange praktiske forberedelser op til valget:

- Vi er omkring 12 til 14 personer på arbejde hele dagen, og så skifter vi lidt mellem hinanden. I forbindelse med valghandlingen er der mange ting omkring blandt andet optælling og forplejning, og klokken 20:30 åbner valgcaféen, siger Per Andersen.

Og at alle partier samles i ROFI-Centret kræver også noget praktisk omkring lokalerne:

- Når stemmerne er talt op, vil hvert parti få et lokale hver. Der vil også kunne være forhandlinger i alle lokaler, der egner sig til det. Jeg regner med, at vi kommer til at bruge stort set alle de lokaler og faciliteter, vi har, understreger Per.

Stilhed før storm

ROFI-Centret ligger stiller hen to dage op til en intens tirsdag. Der er endnu ikke blevet sat op for alvor, men centret og alt omkring valgdagen skal nok nå at blive klar:

- Vi begynder at gøre det meste klar mandag. Der skal det hele spille, for valgstederne åbner jo op klokken 08:00 tirsdag morgen. Vi skal nok nå at blive klar, fortæller Per Andersen, der understreger:

- Det bliver hyggeligt og spændende. Det er ekstra sjovt at være med, når man kan følge det hele på nærmeste hold.

Håndboldhallen i ROFI-Centret vil danne ramme om valgcaféen. Hal 2 bruges til at stemme mellem 08:00 om morgenen frem til klokken 20:00.

Afgørelsens time: ROFI-Centret inviterer til stor valgfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce