1200 roser i rød kamp for stemmer


1200 roser i rød kamp for stemmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokratiet stod klar med roser til folk foran Kvickly i Ringkøbing lørdag formiddag.

Ringkøbing: Kommunalvalget er gået ind i sin afgørende fase og i et sidste forsøg på at kapre stemmer inden tirsdag, gør flere af partierne en aktiv indsats hen over weekenden.

Lørdag formiddag havde Socialdemokratiets Sally Højriis og John G. Christensen derfor fundet de røde valgroser frem og placeret sig på parkeringspladsen ved Kvickly:

- Folk vil gerne have en rose. Det kan måske være med til at flytte noget hos folk, men ellers er folk glade for rosen og snakken, siger John G. Christensen. 

Med få dage tilbage af kommunalvalget er der stadig op mod 20 procent af vælgerne, som er i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds på tirsdag. Disse tvivler håber John på at fange med roserne:

- Vi skal bringe de sidste ud af deres tvivl. Vi har en stor mængde roser og vi stopper i hvert fald ikke før, vi er løbet tør, siger han.

En ekstra indsats

Den røde rose er kendetegnende ved Socialdemokratiet og under hele valgkampen har rosen været brugt ved flere lejligheder. I den afgørende slutspurt har partiet gjort en ekstra indsats og fået leveret 1200 roser til den sidste weekend.

Disse bliver delt ud i hele kommunen, hvilket betyder, at lørdagens indsats fortsætter søndag:

- Jeg går også rundt i morgen og gør en sidste indsats. Det går normalt hurtigt, fordi der er mange folk, som tager imod en rose, siger Sally Højriis.

1200 roser i rød kamp for stemmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce