Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fanø-borgmester skal svinge sparekniven

Der er lagt op til besparelser i de kommende budgetforhandlinger for Fanø Kommune. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Fanø-borgmester skal svinge sparekniven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag tages første skridt i processen frem mod efterårets budgetforhandlinger for Fanø Kommune, og allerede nu ser det ud til, at der skal findes besparelser. Borgmesteren er bekymret.

Fanø: Fanø Kommune var en af de kommuner, der procentmæssigt blev hårdest ramt, da forhandlingerne om den nye udligningsreform mellem regeringen og kommunerne brød sammen. Det betød, at kommunen vil få færre penge fra staten end de foregående år. Det kommer til at kunne mærkes, når der til efteråret skal forhandles budget.

- Vi er en af de kommuner, der bliver hårdest ramt af ikke-udligningsreformen i forhold til det samlede budget. Derudover har vi tidligere fået et finansieringstilskud, som vi ikke længere får, der stiller os mere skrøbeligt, forklarer borgmester Sofie Valbjørn (Alt).

De sammenbrudte forhandlinger om en ny udligningsreform så i første omgang ud til at betyde, at Fanø Kommune ville miste cirka 2,3 millioner kroner, mens det for Esbjerg eksempelvis betød et plus på godt 30 millioner kroner i forhold til det årlige budget. Der er siden kommet en aftale, som gør, at besparelserne vil blive mindre end først antaget.

Der er dog stadig lagt op til besparelser, da Fanø Kommune ligesom mange andre kommuner er fanget i dilemmaet mellem "det grå guld" eller "ældrebyrden". Gennemsnitsalderen stiger på øen, og der kommer flere og flere pensionister, som koster flere penge for kommunen end en almindelig skattebetalende borger.

Udligningsreformen
Da forhandlingerne om en ny udligningsreform brød sammen på Christiansborg, betød det, at den nuværende fordeling, hvor rigere kommuner får et forholdsmæssigt mindre tilskud end knap så ressourcestærke kommuner, forbliver, som den er. Når der så alligevel er justeringer på beløbene, skyldes det, at man har rettet nogle fejl, der har været i udbetalingerne i relation til udlændinges uddannelsesniveau.

Budgetproces sættes i gang torsdag

Første budgetmøde finder sted torsdag den 14. juni, hvor byrådet vil danne sig et overblik over forhandlingerne i forhold til, hvordan det skal gribes an, og hvor vægten skal lægges. Derudover har man bedt forvaltningen om at lave et sparekatalog.

- Vi skal finde ud af, hvad der er kan-opgaver, og hvad der er skal-opgaver. Hvor er der knapper, vi kan skrue på, hvor ondt det end måtte gøre. Er der steder, vi har et højere serviceniveau, end vi lovmæssigt skal, forklarer Sofie Valbjørn.

Hvor meget der i alt skal spares, vides ikke endnu, og efterårets forhandlinger vil vise, hvilke områder der må gå strammere tider i møde.

Fanø-borgmester skal svinge sparekniven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.