Trafikminister har fået nok af miljøaktivister

Den slesvig-holstenske trafikminister, Bernd Buchholz, vil gøre op med miljøorganisationers mulighed for at bremse udvikling af infrastrukturen. Foto: Frank Peter/Landesportal Schleswig-Holstein.

Trafikminister har fået nok af miljøaktivister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter voldsomme forsinkelser på motorvejsbyggerier og den faste forbindelse under Femern Bælt, vil den slesvig-holstenske trafikminister indskrænke miljøorganisationers klageret. Ministerkolleger i resten af Tyskland bakker op.

KIEL: Tyskland har formentlig en af verdens mest demokratiske anlægslove, der indrømmer enkeltpersoner og interesseorganisationer omfattende indflydelse. Indsigelser kan således ikke blot afvises administrativ, men risikerer at køre helt til tops i det meget vidtforgrenede, tyske retssystem.

I Slesvig-Holsten har det medført store forhindringer for vigtige projekter til gavn for infrastrukturen. Således er en øst- vestgående motorvej mellem Lübeck og Elben tvingende nødvendig på grund af den voldsomt øgede trafik efter murens fald. Men mange år efter den planlagte indvielse af motorvej A20 ligger byggeriet fortsat stille på grund af miljøorganisationers indsigelser på vegne af flagermus, slørugler og truede frøer.

Ministrenes krav er ren symbolpolitik, der ikke har en chance for at holde vand juridisk.
Ingo Ludwichowski, naturorganisationen Nabu.

Hurtige danskere

Ligeså galt er det gået med den planlagte tunnel under Femern Bælt. Her er byggeriet på den danske side ved at starte. I Tyskland er lokalplanerne fortsat ikke endeligt på plads.

Situationen har fået politikere og andre beslutningstagere til at at undre sig i medierne: Hvorfor kan danskerne bygge så hurtigt, når det tager så længe for os?

Nu har den slesvig-holstenske trafikminister Bernd Buchholz fået nok. Ved en konference med sine ministerkolleger fra resten af Tyskland har han fremsat forslag om, at blandt andre miljøorganisationers klageret skal indskrænkes. Fremover skal de kun have ret til til klager, der vedrører strengt naturmæssige forhold. Trafik- eller samfundspolitiske argumenter må de ikke bringe i spil. Det skriver mediehuset SHZ.

Fire trafikministre fra De Grønne undlod at stemme. Samtlige de 12 øvrige støttede det slesvig-holstenske forslag.

Ændrer intet

Hos miljøorganisationerne modtager man dog ministrenes fremstød med sindsro, skriver SHZ:

- Ministrenes krav er ren symbolpolitik, der ikke har en chance for at holde vand juridisk. De planlagte indskrænkninger i klageretten er i modstrid med EU-lovgivningen, mener Ingo Ludwichowski, der er chef for miljøorganisationen Nabu i Slesvig-holsten.

I givet fald ville det næppe heller ændre noget, tror han. Alle domme i forbindelse med A20 er netop baseret på miljøhensyn.

Trafikminister har fået nok af miljøaktivister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce