Støtte til samarbejde over grænsen er truet

Femern-regionen risikerer at blive den store taber, når der kommer en fast forbindelse, men ikke er økonomisk støtte til det folkelige samarbejde på tværs af grænsen. Arkivfoto: ICONO/Femern A/S

Støtte til samarbejde over grænsen er truet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU overvejer at skære massivt på støtten til samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse.

FLENSBORG: Slesvig-Holsten risikerer fremover at få væsentlig færre penge fra Bruxelles til det grænseoverskridende samarbejde. For øjeblikket kan halvdelen af delstatens amter og kommuner hente støtte til formålet fra EU. Men fra 2021 skal det kun gælde for Slesvig-Flensborg og Nordfrisland amter samt Flensborg Kommune. Sådan lyder et forslag fra EU-kommissionen.

- For vores delstat ville det være en massiv nedskæring. Vi trækker i alle håndtag for at forhindre det værst tænkelige scenarie, forklarer Slesvig-Holstens europaminister Sabine Sütterlin-Waack fra det konservative CDU.

Vi trækker i alle håndtag for at forhindre det værst tænkelige scenarie.
Slesvig-Holstens europaminister Sabine Sütterlin-Waack.

Femern taber

Især ærgrer hun sig over, at Femern-regionen ser ud til at blive spillets taber. En del af kommissionens plan er nemlig, at samarbejde på tværs af søgrænser bliver taget ud af det såkaldte Interreg-program. Det er betegnelsen for støttemidler til grænseoverskridende projekter. Her indledes en ny, syvårig budgetperiode i 2021.

Sabine Sütterlin-Waack henviser til, at byggeriet af den kommende forbindelse over Femern Bælt efter planen begynder i 2022.

- Det er vigtigt, at regionen ved Femern Bælt også vokser sammen på det folkelige plan. Ellers risikerer vi blot at stå med en færdselsåre uden noget andet, frygter ministeren.

Også med henblik på 100 års jubilæet for den dansk-tyske grænsedragning i 1920 anser Sütterlin-Waack en svækkelse af EU-støtten for uheldig.

- Her er vi en model for Europa. Det vil vi også blive ved med at være, understreger Sabine Sütterlin-Waack .

For øjeblikket omfatter EU-støtten et område med 1,6 millioner indbyggere i Slesvig-Holsten. EU-kommissionens forslag betyder, at kun omkring 400.000 slesvig-holstenere fremover vil være omfattet.

41 projekter

Den nuværende støtteperiode blev indledt i 2014. Her modtager Slesvig-Holsten og de danske naboer i alt 84,6 millioner euro. På europæisk plan skal Interreg-programmet beskæres med 15 procent. Forklaringen er huller i budgettet udløst af Brexit samt øgede udgifter til flygtninge og sikring af de ydre grænser.

Siden 2014 er der udbetalt 60 millioner euro til 41 dansk-tyske projekter inden for blandt andet forskning, sundhed og uddannelser.

Støtte til samarbejde over grænsen er truet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce