Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

SPD ømmer sig over rekordstor tilbagegang i Kiel


SPD ømmer sig over rekordstor tilbagegang i Kiel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Størst tilbagegang på forbundsplan ved valget i søndags havde SPD. De Grønne fik sit bedste resultat i Slesvig-Holsten, mens AfD voksede mindst i den nordlige delstat.

Kiel: Intet sted i Forbundsrepublikken gik SPD tilbage som i den hidtidige højborg Kiel ved forbundsdagsvalget i søndags. Og intet sted gik De Grønne frem, som de gjorde det i Slesvig-Holsten. Samtidig står det fast, at det højrepopulistiske AfD havde mindst fremgang i den nordligste af alle 16 delstater. Det viser en detaljeret sammenligning af valgresultatet med forrige valg i 2013.

Med en tilbagegang på 10,8 procentpoint for 2. stemmerne (mens 1. stemmen går til en lokalt opstillet, går 2. stemmen til landslisten) stod partiet i Kiel med det dårligste resultat i hele republikken. I en sammenligning på delstatsplan ser SPD's resultat heller ikke godt ud. Et tab på 8,3 procentpoint er rekord. Kun i Hamborg og Bremen var delstatsresultatet dårligere. På forbundsplan mistede partiet 5,2 procentpoint.

Landsformand for SPD, Ralf Stegner, skyder skylden for det høje tab på trenden på forbundsplan.

- Det er næppe muligt at finde argumenter, der mønter sig på delstaten, siger han. Kun det faktum, at Jamaica-regeringen i Kiel stadig profiterer af sine hvedebrødsdage, kan have kostet stemmer. Stegner peger på, at den meget populære grønne Kiel-kandidat Luise Amtsberg har givet SPD kamp til stregen. De Grønne kan lune sig ved en markant sejr. Fremgangen til 12 procent var den største i hele Tyskland - et plus på 2,6 procentpoint. På forbundsplan gik partiet frem med et halvt procentpoint. Det glæder delstatens miljøminister, den grønne Robert Habeck, at partiet har øget sin støtte kort tid efter, at det blev en del af Jamaica-regeringen.  

 

Det er glædeligt, at De Grønne går frem så kort tid efter, at vi er gået med i regeringen.
Miljøminister - De Grønne

Lille vækst

AfD må notere sig, at slesvig-holstenerne ikke bakker op i samme grad som i de andre 15 delstater. Partiet fik 8,2 procent af stemmerne og dermed mindre opbakning end De Grønne og FDP. Partiet var stærkest i Schweiz i Sachsen - 35,5 procent - og svagest i Münster, 4,9 procent.

Netop i det sachiske Schweiz led CDU sit største nederlag - minus 20,4 procentpoint, mens partiet fik det mindst smertelige lederlag i Kiel. Her gik partiet tilbage med 3,6 procentpoint og overhalede dermed for første gang i 60 år SPD målt på 2. stemmer.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark