Ny rapport: Femern-tunnellen er aldeles overflødig

Syd for grænsen kæmper naturorganisationer og berørte energisk mod planen om en fast forbindelse. Grafik: ICONO A/S for Femern A/S.

Ny rapport: Femern-tunnellen er aldeles overflødig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FEMERN: Reelt er der intet behov for en fast forbindelse under Femern Bælt. Det konkluderer en undersøgelse, som den tyske naturbeskyttelsesorganisation Nabu har bestilt hos virksomheden Hanseatic Transport Consultancy i Hamborg. Det skriver nyhedsbureauet DPA.

Ifølge undersøgelsen er den nuværende infrastruktur mellem Østdanmark og Femarn fuldt ud tilstrækkelig. Kun i højsæsonen kan der af og til være problemer.

Nabu har sammen med flere andre interessegrupper og berørte klaget til forbundsrepublikkens øverste forvaltningsdomstol i Leipzig over projektet. Undersøgelsen indgår som et af argumenterne for klagen.

- Den aktuelle situation i trafikken retfærdiggør ikke ikke en tocifret milliardinvestering i en ny trafikgeografisk situation. Efterfølgende mangler disse penge til projekter, der virkelig giver mening forklarer Thomas Rössler fra Hanseatic Transport Consultancy til nyhedsbureauet.

Hans rapport påpeger, at digitaliseringen betyder grundlæggende nye transportmønstre. Samtidig er det svært at indse, hvorfor nye vej- og togforbindelser mellem Skandinavien og Tyskland skulle vinde nævneværdigt frem i forhold til fly og skibe. Udviklingen i de seneste ti år peger ikke i den retning.

Tidligst 2021 forventer Nabu en afgørelse fra forvaltningsdomstolen.

Ny rapport: Femern-tunnellen er aldeles overflødig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce