Nordiske børn må godt tvinges i moske

Modelfoto: Wikipedia

Nordiske børn må godt tvinges i moske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre bliver straffet, fordi de holdt deres søn hjemme, da hans klasse skulle besøge en moske.

Et forældrepar fra Rendsburg i Sydslesvig skal betale en bøde på 50 euro, fordi de i 2016 nægtede at lade deres dengang 13-årige søn deltage i et besøg i en moske. Besøget var arrangeret af skolen, og så må forældrene rette ind. Afgørelsen blev truffet af amtsretten, efter forældrene havde appelleret en tidligere, lignende kendelse. Dengang blev parret dog idømt en bøde på 300 euro. Det skriver mediehuset SHZ.

I Tyskland hersker der ikke kun som i Danmark undervisningspligt, men direkte skolepligt. Derfor er bøden rent juridisk straffen for, at forældrene undlod at sende sønnen i skole, selv om han ikke havde nogen gyldig grund til at blive hjemme.

Begge forældre er overbeviste ateister og ønskede derfor ikke, at deres søn skulle udsættes for religiøs påvirkning.

Sagen har potentiale til at gå hele vejen gennem det tyske retssystem. Forældrene har hyret advokaten Alexander Heumann til at føre deres sag. Advokaten fra Düsseldorf er ikke blot en anset ekspert i familieret, men har også forbindelser til det højrenationale Alternative für Deutschland, ligesom han har medvirket ved islam- og indvandrerkritiske demonstrationer i sin hjemby.

Heumann er klar til kamp.

- Hvis forældrene bakker op, appellerer jeg til landsretten. Om nødvendigt kan sagen køres helt til forfatningsdomstolen for at få en principiel afgørelse, mener Heumann ifølge SHZ.

Han henviser til, at der er tale om forskelsbehandling.

- Der er tale om vilkårlighed fra myndighederne. Muslimske piger bliver af hensyn til integrationen behandlet med fløjlshandsker, når de ikke deltager i svømmeundervisning. Over for min klients søn bliver der derimod grebet ind med fuld styrke, mente advokaten i retssalen, allerede da sagen første gang skulle behandles.

Nordiske børn må godt tvinges i moske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce