Nazi-hal bliver historisk centrum for læring

Professor Uwe Danker foran et af de vægmalerier, der idealiserer den muskelsvummende, germanske bonde. Foto: SHZ.

Nazi-hal bliver historisk centrum for læring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere hed det inddæmmede land ved den slesvig-holstenske vestkyst Adolf-Hitler-Koog. Her blev der i 1930'erne opført en slags nazistisk tempel, der onsdag bliver genindviet med helt nyt formål.

DITHMARSCHEN: Dieksanderkoog - navnet på det inddæmmede land ved den sydlige del af den slesvig-holstenske vestkyst lyder så harmløst. Og der er endda tråde tilbage til delstatens danske fortid. Dieksanderkoog indgår nemlig i området Friedrichskoog, der er opkaldt efter Frederik VII, der som hertug af Slesvig og Holsten regerede under de første inddæmninger af havbunden ved Dieksand, der oprindelig var en lille ø i vadehavet.

Men i 1930'erne var tiden en anden, og det samme var stedets navn. Dengang blev Dieksanderkoog nemlig kaldt Adolf-Hitler-Koog som en hyldest til lederen af den tyske nation ved inddæmningens afslutning i 1935.

Navne kan man ændre. I 1945 blev Adolf-Hitler-Koog slettet af landkortet og erstattet af Dieksanderkoog. Men fortidens minder stod og står fortsat tilbage i form af Neulandhalle - et forsamlingshus med naziæstetik og vægmalerier af muskelsvulmende germanere.

Adolf-Hitler-Koog var nationalsocialisternes chance for at opbygge det ideelle, typiske landsbysamfund.
Professor Uwe Danker.

Skulle rives ned

Efter krigen var der planer om at nedrive Neulandhalle. Ideen blev dog aldrig til noget, og stedet fungerede en overgang blandt andet som vandrerhjem. I 1973 overtog den protestantiske kirke stedet, der herefter var rammen om forskellige former for kristent ungdomsarbejde.

Onsdag bliver Neulandhalle imidlertid genåbnet som såkaldt Lernort - altså et sted, hvor gæsterne kan blive klogere på fortiden. Temaet er naturligvis kogens nazistiske historie, men også vadehavets natur og mennesker.

Projektet er udviklet af Institut for Regionalhistorie på Europa Universitetet i Flensborg.

- Hallen var en slags tempel for nazisternes ideologi. Adolf-Hitler-Koog var nationalsocialisternes chance for at opbygge det ideelle, typiske landsbysamfund, beskriver professor Uwe Danker fra universitetet i Flensborg stedet i et interview med avisen Norddeutsche Rundschau.

Den udendørs udstilling er altid tilgængelig. Vil man se bygningens indre, er der åbent hus hver lørdag og efter aftale.

Indvielsen finder sted onsdag klokken 15. Biskop Gothart Magaard fra Slesvig samt præsidenten for den slesvig-holstenske landdag, Klaus Schlie, deltager.

Bor der stadig

På det inddæmmede land blev der etableret 89 landbrug. De nye bønder tog begejstret mod Hitler, da han besøgte stedet den 29. April 1935. Mange af de oprindelige beboeres efterkommere lever fortsat i kogen.

Man kan se meget mere på lernort-neulandhalle.de.

Nazi-hal bliver historisk centrum for læring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce