Mistanke: Korrupte motorsagkyndige godkendte bilvrag

Færdselspolitiet stødte bestandigt på bilvrag med plaketter, som viste. at køretøjerne var nysynede. Modelfoto: Sven Teschke/Wikimedia.

Mistanke: Korrupte motorsagkyndige godkendte bilvrag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIEL: Delstatens myndigheder efterforsker mod talrige motorsagkyndige i Slesvig-Holsten. Mistanken går på, at de har ladet køretøjer slippe gennem det periodiske syn trods alvorlige fejl og mangler.

Anklagemyndigheden i Kiel er ansvarlig for efterforskning af økonomisk kriminalitet og korruption i hele delstaten. Her har man nu indledt 25 sager.

Efterforskningen tog fart, fordi færdselspolitiet bestandigt stødte på nysynede biler, der var til fare for trafiksikkerheden.

- Så blev vi klar over, at der var gang i noget, som ikke må forekomme, siger Volker Willert fra delstatspolitiet.

Betjentene stødte på nærmest ubegribelige forhold. Til dels så de motorsagkyndige slet ikke de biler, der angiveligt synede. I andre tilfælde rakte billeder af køretøjet på sociale medier til en godkendelse.

Ifølge statsadvokaten er det typisk små brugtbilhandlere, der har bestukket de motorsagkyndige. Bilerne er for eksempel blevet købt af enlige mødre med små indkomster. De har så transporteret deres børn i biler, hvor bærende dele var gennemtærede eller med defekte bremser og styretøj. Det forklarer ledende statsadvokat Henning Hadeler.

Mistanke: Korrupte motorsagkyndige godkendte bilvrag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce