Militæret udløser byggeboom i Eckernförde

Rainer Bosse, det danske parti SSWs gruppeformand i Eckernförde, mener, at byen er godt i gang med at løfte opgaven med nye boliger og ny infrastruktur til de mange nye borgere. Foto: Sven Geissler

Militæret udløser byggeboom i Eckernförde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med en militær investering på 300 millioner euro, der skal omsættes i mursten og havneanlæg på et år, og 1000 nye soldater, kampsveder Eckernförde for at nå det.

ECKERNFÖRDE: Med en investering på aktuelt 300 millioner euro er Eckernförde sat på den anden ende for at kunne hamle op med Forbundsværnets meget store udvidelse af marinen i byen. Den er på vej til at blive Tysklands andet største militære marineområde efter Wilhelmshafen.

- Det sætter os på en hård prøve, især hvad angår boliger, når der indenfor en kort tidsramme skal skaffes boliger til ekstra 1000 soldater. Eckernförde er i forvejen et utroligt populært sted at bosætte sig på grund af beliggenheden ved skov og strand. Det har tvunget prisniveauet på boliger op de senere år, siger det danske parti, SSWs gruppeformand i byrådet, pensioneret marineofficer Rainer Bosse.Borgmester Jörg Sibbel (partiløs) erkender, at det er en udfordring at skaffe boliger nok og gøre plads til trafikken.- Byen alene gør plads til 600 nye boligenheder indenfor fem år. Dertil kommer omegnskommunernes bidrag. Marinens to områder i byen er delt af en offentlig vej. Den forsvinder, så Forbundsværnet kan råde over ét areal. Det indebærer, at der bliver anlagt nye veje, så vi slipper for at få meget at trafikken gennem centrum, siger borgmesteren.

Det sætter os på en hård prøve, især hvad angår boliger, når der indenfor en kort tidsramme skal skaffes boliger til ekstra 1000 soldater og deres familier.
Rainer Bosse, SSWs gruppeformand

Enormt pladsbehov

Summen på 300 millioner euro investeres indenfor det kommende år i anlæg, der styrker specialenheder og marinebataljonen. Mere konkret er det havneanlæg, bygninger og øvelsesområder, der skal nybygges og saneres.- Vi er i et kapløb med tiden, for vores pladsbehov er med planerne enormt, siger marinens øverstkommanderende i Eckernförde, »Fregattenkapitän« Bernd Ufermann, til NDR.Ifølge Rainer Bosse har kommunen ganske vist meget travlt, men en del anlægsopgaver er der taget fat på.SSWeren og borgmester Jörg Sibbel understreger, at de hilser den militære udvidelse velkommen. Den vil på alle måde betyde et opsving for byen, siger lokalpolitikeren og fortsætter:- Det er muligt at byde på militærets byggeprojekter. Så er spørgsmålet så bare, om den regionale byggebranche har tid. De har for tiden rigeligt at lave, siger SSWeren.

Militæret udløser byggeboom i Eckernförde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce