Margrethe er også frisernes dronning

I Risum blev dronningen modtaget af Bahne Bahnsen, der er formand for Friisk Foriining. Foto: Tim Riediger/SSF

Margrethe er også frisernes dronning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dronning Margrethe blev fredag modtaget i skolegården på den dansk-frisiske skole Risum Skole i Nordfrisland af lærere og elever og deltog bagefter i en rundvisning på skolen.

RISUM: Dronning Margrethe blev klokken 10.20 modtaget i skolegården på den dansk-frisiske skole Risum Skole i Nordfrisland af lærere og elever og deltog bagefter i en rundvisning på skolen. I et klasselokale fremførte børnehavebørn og elever en frisisk sang, og i sløjdlokalet fik dronningen lejlighed til at se kreative projekter lavet af eleverne. I gymnastiksalen gav formanden for Friisk Foriining, Bahne Bahnsen, dronningen en præsentation af frisernes historie, og den frisiske nationalsang blev sunget.

De nationale frisere samarbejder tæt med det danske mindretal for mindretalsrettigheder. Flensborg Avis' udsendte journalist spurgte Bahne Bahnsen, om han også betragter dronning Margrethe som frisernes dronning.

- Jo, det er hun, for de nationale frisere har arbejdet meget sammen med det danske mindretal, fortæller Bahne Bahnsen.

I sin orientering om frisisk kultur, forklarede Bahne Bahnsen, at frisisk er i fare for at uddø, og hvis sproget forsvinder, så forsvinder den frisiske kultur også.

Dronning Margrethe takkede for de mange varme ord, og sagde, at det var en glæde for hende at lytte til frisisk, selvom hun godt nok ikke forstod særlig meget af det.

Risum Skole er en grund- og fællesskole, hvor der for tiden går 34 elever. I tilknytning til skolen findes også en dansk børnehave. På skolen og i børnehaven er ikke kun det danske, men også det frisiske mindretal repræsenteret.

Frisisk er i fare for at uddø, og hvis sproget forsvinder, så forsvinder den frisiske kultur også.
Bahne Bahnsen.
I de forløbne dage er dronningen blev mødt af et rødt-hvidt fanehav iblandet enkelte tyske flag. Men torsdag var den frisiske tricolore naturligvis også repræsenteret. Foto: Tim Riediger/SSF
I de forløbne dage er dronningen blev mødt af et rødt-hvidt fanehav iblandet enkelte tyske flag. Men torsdag var den frisiske tricolore naturligvis også repræsenteret. Foto: Tim Riediger/SSF
Foto: Tim Riediger / nordpool

Margrethe er også frisernes dronning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce