Landmænd skal være meget mere grønne

Kemien i landbruget findes der alternativer til. Men de rummer også problemer, mener landboforeningen. Arkivfoto.

Landmænd skal være meget mere grønne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis ikke vi selv skaber et bæredygtigt landbrug, tager andre beslutningen for os. Sådan lyder konklusionen i den slesvig-holstenske landboforenings nye retningslinjer.

KIEL: Et argument falder til jorden hos Werner Schwarz, der er præsident for den slesvig-holstenske landboforening. Han godtager ikke påstanden om, at "sådan har vi altid gjort".

For i Slesvig-Holsten skal landbruget udvikle sig. Det gjorde Werner Schwarz klart, da han torsdag præsenterede de nye retningslinjer, landboforeningen har vedtaget. Titlen er: Skab forandring i det slesvig-holstenske landbrug.

Det handler om, at landmændene skal indstille sig på ændrede produktionsbetingelser som for eksempel nye teknikker til at bringe gylle ud eller arbejde på at skabe biotoper samt bevare og udbygge mangfoldigheden i antallet af arter.

Ikke alle landmænd er overbeviste.

Mennesker fra min egen generation har det ganske svært med forandringerne.
Werner Schwarz, landbopræsident.

Enormt pres

- De yngre er mere åbne. Men mennesker fra min egen generation har det ganske svært med forandringerne, erkender den 59-årige Werner Schwarz.

Blandt meget andet handler det om ikke at komme til at halte efter lovgivningen, men derimod være på forkant med et bæredygtigt landbrug for at undgå snærende lovkrav.

- Bønderne er under et enormt pres, og hvis der kommer for mange love, sætter nogen spørgsmålstegn ved, om de kan overholde dem, mener Ludwig Hirschberg, der er formand for landboforeningens udvalg for agerbrug.

De nye retningslinjer anbefaler mindre brug af kunstgødning til fordel for organiske alternativer, selv om den første løsning forekommer mange landmænd både billigere og mere effektiv.

- I stedet kunne der gødes mere med gylle. Vi behøver altså ikke eksportere gylle fra Slesvig-Holsten, forklarer Werner Schwarz, der skønner, at mellem 20 og 30 procent af den slesvig-holstenske gylle havner uden for delstaten.

Landboforeningen vil reducere brugen af pesticider. Her er glyfosat (Roundup) et dilemma. Ifølge Ludwig Hirschberg bliver ukrudtsmidlet anvendt af stort set alle konventionelle landbrug og dermed på omkring en tredjedel af det samlede landbrugsareal i forbundslandet.

Giftigt dilemma

For bønderne er udfordringen, at stadig flere midler bliver forbudt. Her må man gribe til alternativer for eksempel i form af en mere varieret vekseldrift og senere såning.

- Men hvis glyfosat ikke længere må anvendes, skal ukrudtet desuden i højere grad bekæmpes mekanisk. Det er bare også et problem, fordi CO2-belastningen øges, når maskinerne kommer mere i brug, siger Werner Schwarz.

Landmænd skal være meget mere grønne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce