Kritikere: Havneplan bliver en økonomisk katastrofe

Senest i 2023 skal erhvervsaktiviteterne være væk fra østkajen, hvor der i stedet blandt andet skal bygges nye boliger. Foto: Michael Staudt.

Kritikere: Havneplan bliver en økonomisk katastrofe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgergruppe mener, projektet med at flytte Flensborgs erhvervshavn fra øst- til vestkajen er fyldt med fejlskøn og kræver beslutningen omgjort.

FLENSBORG: Senest i 2023 bliver Flensborgs Erhvervshavn flyttet fra øst- til vestsiden af fjorden. Det besluttede byrådet i januar. Men borgergruppen til støtte for Flensborg Havn nægter at give op.

- Vi har tjekket de dokumenter, som står til rådighed. Nu har vi fakta, der viser, planen ikke kommer til at fungere. Vi har trukket på forskellige specialister. Vores konklusion viser, at det kommer til at gå helt galt, siger talsmand Wolfgang Schmiel, der tidligere har siddet i byrådet for borgerlisten Wir in Flensburg.

Han mener, kommunens metode, datagrundlag og beregninger er fejlagtige. På den baggrund kræver borgergruppen, at beslutningen om at flytte havnen skal trækkes tilbage.

Vores konklusion viser, at det kommer til at gå helt galt.
Wolfgang Schmiel, borgergruppe mod havneplan.

Enorme lejer

- Der er sket alvorlige fejl i sagsbehandlingen. På det grundlag kan beslutningen slet ikke træffes, hævder Wolfgang Schmiel.

Tilhængerne af den nuværende erhvervshavn mener, at byrådet er blevet præsenteret for fejlagtige tal. Således er de faktiske omkostninger ved projektet blev sat alt for lavt.

- Ellers var beslutningen nok blevet et nej til det foreliggende koncept, formoder bygningsingeniør Gunnar Speck fra borgergruppen.

Ifølge byplanlæggernes aktuelle beregninger mangler finansieringen af 46,2 millioner euro. Planen forudser, at en del af pengene komme ind ved at opkræve afgifter fra ejere af arealer, hvis jord stiger i værdi på grund af planerne om omfattende sanering og nye byggegrunde i området - såkaldte udligningsbidrag.

Borgergruppen sætter alligevel spørgsmålstegn ved, hvor alle pengene skal komme fra.

- Formentlig vil byen foretage en ny vurdering af det areal, der er omfattet af planen. Så kan værdien stige fra 40 euro pr. kvadratmeter til 360 euro, formoder Wolfgang Schmiel.

Det kan koste dyrt for projekter, der skal opføres på lejet jord. Ved en årlige leje på syv procent af arealets værdi ville for eksempel lejen af en grund til en bådhal på 1000 kvadratmeter lande på 25.200 euro i stedet for 2800 euro.

- Til sammenligning koster det 35.000 euro at købe en tilsvarende hal i oplandet, forklarer Wolfgang Schmiel.

Dyrt for investorer

For investorer bliver det heller ikke attraktivt at bygge nye lejligheder på østkajen, mener kritikerne. Omkostningerne ved at bygge vil ligge på omkring 3000 euro pr. kvadratmeter. Ved en gennemsnitlig størrelse på 80 kvadratmeter skal investorer således skyder 240 millioner euro i projektets 1000 planlagte lejligheder.

Kritikere: Havneplan bliver en økonomisk katastrofe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce