Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kobbermøllens vogtere og ejere runder de 90

Gisela og Bodo Daetz med et par messingstager, som de kom i besiddelse af ved et pudsigt tilfælde. Stagerne og meget andet fra parrets private samling udstilles nu i Kobbermølle Industrimuseum. Foto: Filicitas Gloyer

Kobbermøllens vogtere og ejere runder de 90

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Takket være Gisela og Bodo Daetz har grænselandsbyen Kobbermølle/Kupfermühle i dag et enestående industrimuseum. Nu udstilles deres private samling på museet.

Harrislee: Gisela og Bodo Daetz står parat med en masse gode små anekdoter om årtiers lidenskab for kobber. Alt sammen produceret i en af helstatens fremmeste virksomheder - Kobbermøllen i landsbyen af samme navn lige ved grænsen, Kupfermühle. I november blev Bodo Däetz - tidligere leder af den danske skole i den slesvigske landsby - 90 år. I januar er det Giselas tur til at runde de ni årtier. Det har Kobbermølle Industrimuseums frivillige chef, Svend Lykke Schmidt, taget som anledning til en særudstilling.

- Den består af parrets store private samling af kobber- og messingtøj og udstilles i den store museumshal, forklarer Susanne Rudolff, der er stedets museumsinspektør.

Der er opstillet en række vitriner, hvori det blankpudsede kobber- og messingtøj er udstillet. Kedler, lysestager, kander og meget andet kan beskues.

- Det stammer altsammen fra kobbermøllen. Næsten alt er stemplet CKMF - Crusauer Kupfer und Messingfabrik - og ovenover er den daværende regerende danske konges monogram, forklarer Gisela med en smittende begejstring. Er der ikke noget stempel, så har arbejderne smedet kedlen til egen husholdning. 

To messingstager får Gisela til at give en lille anekdote til bedste. På vej til sygehuset for at afhente ægtefællen fik hun øje på de to stager i vinduet hos en antikvitetshandler i Flensborg. Straks holdt hun ind til siden, og se - de havde Kobbermølle-stemplet og blev straks købt. Ægtefællen tog gerne den længere ventetid med i købet.

Danmarks største fabrik
Kobbermøllen var i sin tid Danmarks største fabrik og producerede i treethalvt århundreder. Gisela og Bodo Daetz ejer i dag en stor del af de gule arbejderboliger i landsbyen. Museet, som de også står bag, er overdraget til en fond. Her er permanent udstilling med store maskiner og skiftende udstillinger; for tiden parrets private samling og en lang række fotos om stedets historie.Bodo Daetz var i en menneskealder leder af "Kobbermølle Danske Skole".

Lider af kobbersyge

Bodo Däetz siger, at han har fået kobbersygen på følgende vis:

- En dag stod jeg ved skolen, da en handelsmand kom forbi. Jeg snakkede med ham, og inden jeg så mig om, havde jeg købt en kobberkedel. Efterhånden som jeg fik blankpudset kedlen blev jeg hjemsøgt af kobbersygen, og den har siddet i mig siden, smiler den 90-årige.

Med på udstillingen er også urværket til det gamle tårnur, der i sin tid viste arbejderne tiden. Det var et kostbart bornholmsk urværk fra 1847. Viser og skive er der stadigvæk, men indmaden er elektrisk.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark