Frivillige brandværn får mange ekstra millioner til byggeri

Stadig større køretøjer giver mange brandværn pladsproblemer. Foto: Matthias Wolf, CC BY-SA 2.0/Wikimedia.

Frivillige brandværn får mange ekstra millioner til byggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIEL: Takket være et støtteprogram på ni millioner euro kan kommunerne i Slesvig-Holsten i indeværende år modernisere brandstationer, udvide eller bygge nyt. Det oplyste delstatens indenrigsminister Hans-Joachim Grote torsdag i Kiel.

Af 80 ansøgninger om økonomisk støtte er de 73 blevet bevilget.

I 2020 er der udsigt til yderligere to millioner euro.

I delstaten findes mere end 1300 frivillige brandværn med tilsammen omkring 49.000 medlemmer. Fem af de ni millioner euro stammer fra den kommunale udligning. Det er så at sige til dels kommunernes egne penge, regeringen i Kiel fordeler.

- Aldrig tidligere er der blevet givet en finansiel indsprøjtning til brandværnenes ejendomme i denne størrelsesorden, understregede Hans-Joachim Grote.

Brandværnenes køretøjer er efterhånden blevet større. Derfor kniber det med pladsen på mange brandstationer. Desuden er der ofte behov for bedre bade- og toiletfaciliteter.

Samlet har delstatens kommuner søgt 17 millioner euro som bidrag til brandværnene i år.

Formanden for brandværnenes sammenslutning i Slesvig-Holsten, Frank Homrich, kritiserer, at muligheden for ekstra penge kom overraskende for mange kommuner. Derfor blev antallet af ansøgninger også relativt beskedent.

/DPA

Frivillige brandværn får mange ekstra millioner til byggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce