Formodet drabsmand kan lyve om sin alder

I Tyskland er det tilladt at fotografere i domstolenes lokaler, inden retshandlingen begynder. Derfor var talrige fotografer til stede, da den tiltalte tirsdag blev ført ind i retssalen i Flensborg.Foto: Gunnar Dommasch.

Formodet drabsmand kan lyve om sin alder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekspert sætter spørgsmålstegn ved, om en drabstiltalt afghaner virkelig kun var 18, da hans 17-årige veninde døde efter 14 knivstik i sin lejlighed i Flensborg. Den tiltaltes alder er helt afgørende for en eventuel strafs længde.

FLENSBORG: En formodet drabsmand fra Afghanistan risikerer at blive straffet som voksen i stedet for efter ungdomslovens noget mere lempelige bestemmelser, når retten i Flensborg afgør hans skæbne. Ved retssagens start tirsdag oplyste den tiltalte, at han var 18-år, da hans 17-årige ekskæreste den 12. marts i år blev dræbt med talrige knivstik i en lejlighed i det sydvestlige Flensborg.

Den påstand er imidlertid overordentlig tvivlsom. En ekspert har undersøgt mandens fysiske udvikling og konkluderer, at han på gerningstidspunktet må have været mindst 21 år. Det skriver nyhedsbureauet, DPA.

- Hans alder er snarere omkring 29, forklarede retsmedicineren Sabine Gumpert ifølge avisen, Flensburger Tageblatt.

Den tiltalte kunne ikke acceptere hendes nye forbindelse og uafhængighed.
Statsadvokat Lars Troknus.

Var jaloux

Anklagemyndigheden er overbevist, om at drabet blev udløst af jalousi.

- For i ugerne inden gerningen skulle kvinden have indledt et nyt forhold. Den tiltalte kunne ikke acceptere hendes nye forbindelse og uafhængighed. Det førte til den skrækkelige gerning, mente statsadvokat Lars Troknus på retssagens første dag, skriver avisen.

Den 17-årige pige blev dræbt med 14 stik fra en 20 centimeter lang kniv og forblødte. Den tiltalte har ikke erkendt og forholdt sig også tavs ved retsmødet. Her oplyste han kun sit navn samt påståede alder. Manden kom til Tyskland som uledsaget flygtningebarn i 2013.

Lignende tilfælde

Drabssagen har vakt opsigt i hele Tyskland. Blodbadet i Flensborg fandt nemlig sted kun få måneder, efter en ligeledes afghansk flygtning i december 2017 knivdræbte sin kun 15-årige, ekskæreste i byen Kandel, der ligger i delstaten Rheinland-Pfalz. Også her var drabet tilsyneladende udløst af jalousi, ligesom der var betydelig tvivl om drabsmandens alder. Her endte uvisheden dog med at komme den tiltalte til gode, idet han blev dømt efter bestemmelserne i straffeloven for unge, og derfor slap med otte år og seks måneders fængsel.

De mildere bestemmelser i ungdomsloven betyder, at den strengeste straf for overlagt drab generelt er 10 års fængsel, eller under særligt skærpende omstændigheder teoretisk 15 år. For voksne er den tilsvarende straf mindst 25 år og i mange tilfælde livstid.

Formodet drabsmand kan lyve om sin alder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce