Formodet drabsmand havde tilhold mod at opsøge hustru

Politiet afspærrede torsdag bygningen og afhørte mulige vidner. Foto: Karsten Sörensen.

Formodet drabsmand havde tilhold mod at opsøge hustru

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FLENSBORG: Torsdagens formodede drab i en lejlighed i det centrale Flensborg udspillede sig i en afghansk flygtningefamilie, hvor der gennem længere tid har været stærke spændinger. Anklagemyndigheden bekræfter over for avisen Flensburger Tageblatt, at den 39-årige, afdøde kvinde var separeret fra sin ægtefælle og boede alene i lejligheden i Heinrichstraße sammen med parrets fire børn.

Den 42-årige er sigtet for at have forvoldt sin fraseparerede hustrus død torsdag morgen. Parrets forhold var så dårligt, at den 42 årige mand var udstyret med et tilhold og ikke måtte betræde huset, hvor det formodede drab fandt sted.

- Familiestridighederne er ikke af nyere dato, siger anklagemyndighedens talsmand Stephanie Gropp til Tageblatt.

Familien flyttede til Flensborg i 2016. Ifølge avisens informationer skulle den 39-årige en overgang have boet på det lokale kvindehus.

Myndighederne tager nu vare på de fire børn, der er mellem seks og 16 år.

- Det er tragisk ganske enkelt forfærdeligt. I første omgang er det vigtigste at tilbyde den størst mulige tryghed til de børn, som nu har mistet deres mor, mener Flensborgs overborgmester Simone Lange ifølge Flensburger Tageblatt.

Den drabsmistænkte blev varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør fredag.

Formodet drabsmand havde tilhold mod at opsøge hustru

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce