Ægte prinsesse: Slot er jo også mit hjem

Prinsesse Elisabeth ved et arrangement på Glücksburg Slot, der er hendes hjem, men også et museum, alle interesserede kan besøge. Foto: Marcus Dewanger.

Ægte prinsesse: Slot er jo også mit hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På den danske kongefamilies stamslot i Glücksburg lever stadig en slægtning, nemlig den 74-årige prinsesse Elisabeth.

GLÜCKSBURG: Allerede som barn var det helt almindeligt for mig at være prinsesse. Jeg kendte jo ikke til andet, fortæller prinsesse Elisabeth zu Ysenburg und Büdingen.

Hun er født prinsesse af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg - en sidelinje til det danske kongehus.

Hendes bryllup i 1975 er forklaringen på, at hun ikke længere bærer sit oprindelige navn.

Skønt prinsesse Elisabeth ikke føler sig som noget specielt, ser hun derimod sin families historie som noget ganske særligt.

- Som barn lyttede jeg fascineret til min fars og min bedstefars fortællinger, husker prinsessen, der i 1989 mistede både sin mand og sin far. I godt 20 år har hun derefter boet på Glücksburg Slot.

Allerede som barn var det helt almindeligt for mig at være prinsesse. Jeg kendte jo ikke til andet.
Prinsesse Elisabeth

Brænder for historie

På grund af begejstringen for historie var det nærliggende for hende at fuldende det familiearkiv, som hendes far havde påbegyndt.

- Opgaven er næsten løst. Vi har allerede en ekspert i digitalisering på slottet, fortæller prinsesse Elisabeth.

Tirsdag fyldte hun 74 år og så det som en passende anledning til at lægge arbejdet med arkivet i nye hænder.

Som barn kunne prinsessen i medierne se, hvordan hendes slægtninge sad på tronerne i Danmark, England og Grækenland .

- Det var bestemt meget interessant og spændende, erindrer hun.

Forklaringen var danske Christian IX, der via en dygtig strategi med hensyn til bryllupper fik sine børn gift ind i næsten alle Europas store dynastier inklusive den russiske zar-familie. Han blev derfor også kaldet Europas svigerfar.

Christian IX blev født som barn nummer seks i sin fyrstelige familie i 1818. Konge blev han, fordi den daværende oldenburgske, danske kongefamilie uddøde, og tronen derfor i 1863 blev overdraget til den fjerne slægtning, der forinden var blevet udnævnt til hertug af Glücksburg og fik overdraget slottet af samme navn. Christian IX er stamfar til alle efterfølgende, danske regenter.

En udstilling på slottet i Glücksburg er helliget Christian IX.

Normal barndom

I samtiden blev den daværende konge skildret som et jævnt menneske, der for eksempel legede med sine børn, hvilket dengang var højest usædvanligt - og vel at mærke ikke blot i fyrstelige og royale kredse. Denne utvungne ånd hersker stadig på Glücksburg Slot.

- Jeg voksede selv helt frit op, gik i en ganske almindelig skole og legede med de andre børn i Glücksburg, fortæller prinsesse Elisabeth.

Ægte prinsesse: Slot er jo også mit hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce