Nekrolog over Vilfred Kjems


Nekrolog over Vilfred Kjems

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vilfred Kjems, Carolineparken i Varde, er død, 92 år gammel. Han døde torsdag morgen og bliver bisæt næste lørdag, den 24. marts klokken 14 fra Arnbjerg Kapel.

Vilfred Kjems stammede fra Kærup. Han kom som ganske ung i lære som mekaniker ved Marinus Nielsen, hans senere svigerfar, der havde værksted og cylinderservice på Enghavevej i Varde.

I 1949 blev han gift med sin Rita. Senere overtog han mekanikerdelen af sin svigerfars værksted, og i 1960 blev hele værkstedet omdannet til cylinderservice i et aktieselskab med tre aktionærer: Vilfred, hans svigerfar Marinus Nielsen og hans svoger, Ritas bror, Carl Verner Nielsen.

Få år efter, allerede i 1964, døde Marinus Nielsen, og Vilfred og Rita Kjems flyttede ind i privatboligen ovenpå firmaet sammen med de to ældste af deres i alt tre børn.

I 1965 døde Carl Verner Nielsen, og Vilfred stod nu alene med forretningen, som han drev til 1985, hvor parrets ældste barn, og eneste søn, Freddy Kjems overtog.

I slutningen af halvfjerdserne forberedte Vilfred og Rita sig på deres otium. Far og søn byggede sommerhuset i Hjerting om til helårsbolig, hvor forældrene flyttede ind.

For 16 år siden flyttede de retur til Varde og købte hus i Banehaven.

For tre år siden flyttede de i ældrebolig på Hedebo, men kun et år senere rykkede de over på selve plejehjemmet.

Varde Cylinderservice, der til sidst skiftede navn til Marinus Nielsen Motorrenovering, blev for 4-5 år siden solgt ud af familien og har i dag adresse i Ribe.

Vilfred Kjems var i sine yngre dage en meget aktiv jæger. Han skød blandt andet en meget stor kronhjort, som stadig hænger i Jon & Dittes hus i Hjerting.

Hele livet igennem var han vild med biler. I hele sin opvækst kan Freddy Kjems ikke huske, familien havde samme bil i mere end tre måneder. Da Vilfred Kjems som 60-årig gik på pension i 1985, var det første, han kastede sig over, da også at bygge en sportsvogn, en rød Mercedes 190 SL fra 1955. Familien vil vide, at det var den sportsvogn, der indgik i tv-serien "Radio Mercur".

Vilfred Kjems efterlader sig sin hustru, tre børn med svigerbørn og fire børnebørn.

Nekrolog over Vilfred Kjems

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce