Et liv med humor og masser af venner er slut


Et liv med humor og masser af venner er slut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ove Maagaard-Hansen, Plejecenter Carolineparken i Varde, tidligere Storegade 58, Varde, er død, 85 år.

Humor, livsglæde og vennernes ven er overskriften på Ove Maagaard-Hansen, der døde i lørdags og bliver begravet denne lørdag, klokken 12 fra Sct. Jacobi Kirke i Varde.

Han var født i Mønsted Sogn ved Viborg, hvor hans hustru Else også stammer fra. Han var fra et husmandshjem som yngst af fem børn, og han blev uddannet vogn- og beslagsmed, men valgte efter et år på håndværkerskole i Ollerup at læse videre til maskiningeniør.

Han og Else var blevet kærester ved et bal hjemme i Mønsted. Hun læste til sygeplejerske i Odense, mens han læste til ingeniør.

De blev gift i 1961, senere fik de sønnen Jan, herefter fulgte døtrene Jane og Tina.

Ove og Else Maagaard-Hansen havde i alle årene vennekredse helt tilbage fra studietiden, suppleret med nye venner fra de steder, de siden boede. Først på Fyn, så i Silkeborg - og siden 1969 i Bryndum, hvor Ove Maagaard-Hansen købte virksomheden Asbro, som han genopbyggede. Virksomheden udviklede blandt andet produkter til landbruget og offshore og havde omkring 25 medarbejdere, da den var størst.

Han var meget engageret i Bryndum og var herunder både formand for skolebestyrelse og borgerforening.

Ove var gennem alle årene en ivrig jæger og nød naturen med gode jagtkammerater.

I 2009 blev Ove Maagaard-Hansen ramt af en blodprop i hjernen. Den kom han aldrig rigtigt til hægterne fra igen. Else og Ove flyttede fra huset i Bryndum til en lejlighed i Varde, hvor han genoptog sit billardspil i den lokale klub og med sin evige optimisme fortsatte med at tro på udviklingen.

En alvorlig lungebetændelse for to år siden tog førligheden, og for halvandet år siden flyttede han på Plejecenter Carolineparken.

Ove Maagaard-Hansen efterlader sig sin hustru Else, sønnen Jan i Esbjerg, døtrene Jane og Tina i Varde og syv børnebørn.

Et liv med humor og masser af venner er slut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce