Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

En ildsjæl er her ikke mere


En ildsjæl er her ikke mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Preben Friis-Hauge, Tistrup, skriver mindeord over Jens Jørgen Fisker:

En ildsjæl er slukket. Jens Jørgen er her ikke mere. Det er ikke til at fatte. Birgit og jeg mødte Irene og Jens Jørgen kort tid efter, at vi var flyttet til Tistrup i 1990. Det startede i bibelkreds med tid til gode snakke og fordybelse. Det udviklede sig yderligere til et venskab, som også bød på mange hyggelige timer sammen - og ofte i supplerende selskab med dejlig mad.

Jeg kan ikke prale med, at vi sad lårene af hinanden. Jens Jørgen var travlt engageret med Kildelunden, og Irene var en utrættelig støtte for ham. Siden kom også Anne Sofie til, og hun var gjort af samme gode stof som sine forældre, så der var energi i familien. Selv havde jeg også lidt i kalenderen, men vi fandt alligevel tid til samvær indimellem.

Jens Jørgen vidste, at man skulle yde, førend man kunne nyde. Man kan og kunne kun beundre en viljestyrke hos en person, der var så stærk og viljefast besluttet på at drive Kildelunden til en god og sund virksomhed, som kunne give familien det trygge indkomstgrundlag, som den havde brug for.

Det var ikke bare det, at Kildelunden skulle give familien smør på brødet. Jens Jørgen var også stolt over, at firmaet leverede resultater hurtigt og af høj kvalitet. Mange talte ofte om, at når Kildelunden lavede noget, så blev det gjort ordentligt. Det var et godt varemærke.

Anne Sofie var ventet med længsel, så det var en stolt fader, der holdt sin datter i sine arme. Nu viste Jens Jørgen, at han også i en meget travl hverdag kunne finde tid til frivilligt arbejde. Der blev hjulpet i børnehaven, og senere blev multiarealet ved skolen en realitet, takket være mange gode menneskers indsats, men Kildelundens maskinpark og Jens Jørgen selv var en ikke uvæsentlig brik i det projekt. Jeg så glæden i Jens Jørgens øjne, da han få år efter blev anerkendt for sin indsats for by og omegn, da man i hallen tildelte ham Hodde-Tistrup Prisen.

Senere kastede Jens Jørgen sig over at få etableret stisystemer mellem Hodde og Tistrup i det skønne område rundt om Letbæk. Forinden havde Jens Jørgen etableret indgangspartiet til byen, når man kom ad landevejen fra syd, og senest forskønnelsen af den lille plet hvor Storegade og landevejen mødes. Han var utrættelig efter at skabe noget, som andre mennesker kunne få glæde af, og man kan undre sig over, hvordan 24 timer i døgnet var nok til denne ildsjæl. Jens Jørgen var til det sidste også aktiv i erhvervs- og borgerforeningen.

Jens Jørgen Fisker var et menneske, som man kun kunne respektere. Æret været hans minde. Vores tanker går til Irene og Anne Sofie.