Mindeord om Andreas Hansen


Mindeord om Andreas Hansen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Andreas Hansen som alle altid kaldte Dres, blev født den 21. September 1954. Han voksede op på gården i Juvre på Rømø med sine 4 søskende. Han overtog gården sammen med broderen Jens, efter deres fars død i 1991. Siden 1997 har Dres haft gården alene, men trods han var enlig, var han afholdt og elsket af både niece, nevøer og nabobørn som altid kunne komme og gå som ønsket.

Døren til stuehuset var altid åben, og var et sted som mange mennesker yndede at komme for at få en snak og en kop kaffe. Det var det nordlige Rømøs mødested.

Dres var et afholdt og hjælpsomt menneske, som sjældent sagde nej, når nogen havde brug for hans hjælp. Han havde hænderne skruet rigtig på og kunne reparere det meste selv, og hjalp gerne med alt håndværks- eller landbrugsmæssigt arbejde hos venner og familie.

Naturen og Rømø var hans liv. Hans hobby var jagten, så i perioden september-december så man altid Dres tage afsted mod stranden for at tage på jagt. Han var også engageret i Juvre digejagt og digelaug igennem flere år. Under en digebestigtigelse tilbage i 1989, var han den første til at skyde en bisamrotte i Danmark, for han vidste godt hvad der var godt og skidt for digerne.

Igennem 24 år var Dres ansat hos Rømø kirke, først som medhjælper og senere som kirketjener. Et job han elskede, for her var meget historie om øen og mange mennesker som ofte besøgte kirken og kirkegården. Han stod altid klar til at besvare spørgsmål fra turister og lokale besøgende, og jeg husker tydeligt hvor stolt han fortalte om et besøg af Maersk McKinney Møller.

Nu hviler han selv på Rømø kirkegård, efter at han den 25. maj sov ind på Esbjerg sygehus, efter kort tids sygdom. Han er nu en del af Rømøs historie. Han vil blive husket og fortalt om af mange for han var kendt og afholdt af de fleste med en relation til øen, det blev i hvert fald tydeligt vist med så stort et fremmøde til begravelsen.

Æret være Dres minde.

Mindeord om Andreas Hansen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce