Mindeord: Nis Tønder Thygesen


Mindeord: Nis Tønder Thygesen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord: Onsdag den 5. september sov Nis Tønder Thygesen stille ind.

Meddelelsen kom uventet. Og dog.

For tre måneder siden fejrede han sin 75-års fødselsdag.

I over 25 år var han ansat på slagteriet i Tønder, hvor han var en særdeles vellidt arbejdskollega. Herfra gik han på efterløn i 2003.

De sidste mange år inden da var han desuden kasserer i den lokale afdeling af slagteriarbejderforbundet NNF. Det var et fritidsjob, som var meget tidskrævende. Han overtog hvervet på et tidspunkt, hvor administrationen gik fra manuel bogføring til digital.

Men havde Nis Tønder Thygesen sagt ja til noget, så gik han fuldt ind for sagen, og han blev en af forbundet og andre afdelinger respekteret kasserer - en man lyttede til. Blandt andet fik han forbundets diplom for veludført arbejde. Nis Tønder Thygesen blev den sidste fritidskasserer i hele NNF.

Men helbredet var ikke det bedste gennem årene. Han havde luftvejsproblemer, som nok stammede tilbage fra tiden som asfaltarbejder, og lidelsen fugte ham resten af livet.

Vor gamle forbundsformand vil i dag have udtalt et: Tak, tillidsmand!, og som tidligere afdelingsformand kan jeg kun tilslutte mig ordene.

Tak, Nis, for godt og loyalt samarbejde på slagteriet og i fagforeningen.

Nis Tønder Thygesen efterlader sig hustruen Ritta og sønnerne Kim og Per. Til dem går vore tanker.

Ære være Nis' minde.

Mindeord: Nis Tønder Thygesen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce