Mindeord: Friedrich Wilhelm Nicol


Mindeord: Friedrich Wilhelm Nicol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord: Friedrich Wilhelm Nicol (Fiedi), Løgumkloster, er død, 70 år gammel.

Friedrich, der aldrig blev kaldt andet end Fiedi, blev født i Arnis ved Kappeln i Tyskland. Han blev gift med Annemie fra Ellum, hvor de siden hen bosatte sig. De fik to børn, Pia og Maria.

Fiedi var en meget engageret borger i Ellum og var aktiv i mange lokale foreninger. Fiedi meldte sig også altid som frivillig, hvis der manglede hjælp til et lokalt arrangement på sportspladsen i Ellum.

Han var et meget vidende og videbegærligt menneske - ikke mindst 2. verdenskrig havde hans store interesse.

Hele sit voksenliv var han ansat ved Okholm Lighting, hvor han lavede specialbelysning. Blandt andet har han lavet belysning til Løgumkloster Kirke, men også nodestativerne til Operahuset i København har været gennem Fiedis omhyggelige hænder.

Fiedi hjalp altid alle andre og gav sig selv fuldt og helt, når nogen havde brug for hjælp. Det gjaldt også i forhold til den nære familie, som var hans ét og alt. Mange gange har han hjulpet sine elskede døtre med stort og småt. De vidste, at de altid kunne trække på deres far - ligegyldigt hvilken situation, de stod i.

Fiedi gjorde alt for at hjælpe andre. Han vil blive husket for sin hjælpsomhed, sin ydmyghed og sit store hjerte.

Fiedi efterlader sig kone, to børn og fem børnebørn.

Mindeord: Friedrich Wilhelm Nicol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce